Al-Hakim-moskéen ved den nordlige ende af al-Muizz-gaden belønner et langsomt besøg. Dens store gård, fremspringende portal og usædvanlige minareter fortæller om både fatimidisk byggeri og senere restaureringer. Byggeriet begyndte under kalif al-Aziz i 990 og blev afsluttet under hans søn al-Hakim i 1013.
1. Minareternes massive indkapslinger
De store kapper omkring minareternes nederste dele stammer fra al-Hakims egen tid i begyndelsen af 1000-tallet. De blev altså ikke først opført som nødreparation efter jordskælvet i 1303. Årsagen til indkapslingen er omdiskuteret, så formen bør ikke uden videre forklares som hverken paranoia eller et forsvarsprojekt.
Se forskellen mellem de massive underdele og de slankere afslutninger ovenover. De øverste partier har en senere historie, som blandt andet omfatter reparationer efter jordskælvet.
2. Kalligrafien som ornament
Kufiske indskrifter indgår i moskéens udsmykning. Læg mærke til, hvordan skriftens vandrette og lodrette linjer spiller sammen med planteornamenter. Dekoration findes blandt andet på minaretskafterne og i stukarbejdet inde i bygningen.
Det er ikke nødvendigt at kunne læse arabisk for at se rytmen, men en bestemt koranpassage bør kun identificeres efter en sikker læsning. Se på overfladerne uden at berøre dem, og undlad at rette spejle eller ekstra lys mod udsmykningen.
3. Den fremhævede akse mod mihrab
Går du mod bønnerummet, kan du følge den bredere og højere midterakse frem til mihrab, nichen i qibla-væggen, der markerer bønneretningen. En kuppel fremhæver afslutningen. Det er et mere sikkert arkitektonisk holdepunkt end at udlede historiske ændringer i bønneretningen af moderne gulvfuger eller tæpper.
4. Vinduerne og stukdekorationen
Kig op mod de dekorerede vinduespartier og mod kuplen over mihrab. Perforeringer og relief giver overfladerne dybde, især når lyset rammer skråt. Lysets placering ændrer sig med årstid og tidspunkt; der findes ikke et fast skema for, hvor bestemte lyspletter lander.
Moskéen er restaureret flere gange. Et velbevaret felt er derfor ikke automatisk et urørt fatimidisk originalarbejde.
5. Den fremspringende hovedportal
Hovedindgangen vender mod al-Muizz-gaden og springer tydeligt frem fra facaden. Den monumentale portal har forbindelse til en nordafrikansk byggetradition, blandt andet den store moské i Mahdia i det nuværende Tunesien. Betragt først hele fremspringet fra afstand og derefter indramningen omkring åbningen.
6. Den åbne gård og nyere restaureringer
Den store gård er omgivet af arkader båret af piller. Dens lyse overflader og nuværende helhedsindtryk må ses i lyset af omfattende restaureringer, herunder Dawoodi Bohra-samfundets indsats i slutningen af 1900-tallet. Udseendet er ikke en uændret gengivelse af moskéen fra 1013.
Sammenlign de store flader med murværk og ornamenter, men undgå at datere enkelte sten alene ud fra farve eller slid. Nye og ældre materialer kan være vanskelige at skelne ved et almindeligt besøg.
7. Forholdet til bymuren og portene
Moskéen blev oprindeligt anlagt uden for Kairos daværende bymur og kom senere inden for den udvidede befæstning under Badr al-Jamali. Nærheden til Bab al-Futuh gør det oplagt at sammenligne moskéens tyngde med byportens forsvarsarkitektur.
De takkede silhuetter og massive mure kan give et fæstningsagtigt indtryk. Det betyder ikke, at hver kamtak havde en dokumenteret militær funktion, eller at moskéen og de bevarede porte blev opført som ét samtidigt projekt.
Et hensynsfuldt besøg
Al-Hakim er en aktiv moské. Klæd dig respektfuldt, følg anvisninger om sko og adgang, og giv plads til bedende. Ministeriets besøgsoversigt angiver gratis adgang. Spørg lokalt om adgang til bønnerum og fotografering, og planlæg ikke med adgang til minareternes indre.


