Kairos gamle stednavne peger på byporte, paladser, bygherrer og religiøse fællesskaber. Men et navn kan være yngre end gaden, og et historisk område er ikke nødvendigvis det samme som et nutidigt administrativt kvarter. Her er otte nedslag i navne fra den historiske by.
1. Al-Qahira – den sejrende by
Al-Qahira er det arabiske navn på Kairo og betyder »den sejrende«. General Jawhar al-Siqilli grundlagde den nye fatimidiske hovedstad i 969 nord for de ældre islamiske byområder. Den var oprindeligt stærkt præget af hof, hær og paladser.
Navnet betegner altså en by, ikke blot et kvarter. Fortællingen om, at planeten Mars bestemte navnet ved grundlæggelsen, hører til overleveringen og bør ikke læses som et sikkert referat af begivenheden.
2. Bab al-Futuh og Bab al-Nasr – erobring og sejr
Bab betyder port. Bab al-Futuh forbindes med erobringer, mens Bab al-Nasr betyder Sejrens Port. De nuværende nordlige stenporte blev opført i 1087 under vesiren Badr al-Jamali.
Bab al-Futuh har afrundede tårne, Bab al-Nasr firkantede. Navnene fungerer også som pejlemærker for gader og nærliggende områder. Det er værd at skelne mellem kirkegården ved Bab al-Nasr og den større mamlukkiske nekropol, som ofte kaldes Den Nordlige Kirkegård.
3. Al-Muizz og Bayn al-Qasrayn – kaliffen og paladserne
Al-Muizz-gaden er opkaldt efter den fatimidiske kalif al-Muizz li-Din Allah. Gadeforløbet er middelalderligt, men det nuværende navn blev indført i 1937. Tidligere blev hovedaksen blandt andet kendt som Qasaba.
Bayn al-Qasrayn betyder »mellem de to paladser«. Navnet husker området mellem fatimidernes store paladsanlæg. Paladserne er væk, men senere monumenter, herunder Qalawuns kompleks, fortæller om områdets fortsatte prestige.
Også litteraturen har bevaret navnet: Bayn al-Qasrayn er første del af Naguib Mahfouz’ Kairo-trilogi. Midaq-gyden er en anden roman, ikke trilogiens første bind.
4. Khan el-Khalili – en bygherres handelsanlæg
En khan var et anlæg, hvor købmænd kunne opholde sig og opbevare varer. Navnet Khan el-Khalili forbindes med emiren Jaharqas al-Khalili, der i 1384 lod bygge et sådant anlæg på området for fatimidernes tidligere gravplads.
Den oprindelige khan blev senere erstattet af nye handelsbygninger under sultan al-Ghuri. Navnet blev hængende og betegner i dag et langt større basarområde ved al-Hussein. Det er derfor ikke én uforandret bygning fra 1300-tallet, man går rundt i.
5. Al-Gamaliyya – et navn knyttet til Jamal al-Din
Gamaliyya forbindes almindeligvis med emiren Jamal al-Din Yusuf al-Ustadar og hans byggeri i begyndelsen af 1400-tallet. Hans moské-madrasa fra 1407–08 ligger på al-Tambakshiyya-gaden, som støder til Gamaliyya-gaden.
Bygningen er bevaret og restaureret; den er ikke blot en næsten forsvundet ruin bag skilte. Kvarteret er også tæt forbundet med Mahfouz’ skildringer af Kairos hverdagsliv. Hans romaner giver en anden indgang til kvarterets sociale liv end monumenterne alene.
6. Darb al-Ahmar – den røde vej
Darb al-Ahmar kan oversættes som »den røde vej«. Den præcise oprindelse til farvebetegnelsen er ikke sikker. Fortællinger om blod, rødt støv eller farverier bør derfor præsenteres som forklaringsforsøg, ikke som dokumenterede årsager.
Området ligger syd for al-Azhar-gaden og vest for den ajjubidiske mur ved al-Azhar-parken. Her findes blandt andet al-Maridani- og Aqsunqur-moskeerne samt levende håndværksmiljøer. Aga Khan Trust for Culture har arbejdet med både monumenter, boliger og lokal udvikling. Farag ibn Barquqs store gravkompleks ligger derimod i Den Nordlige Kirkegård.
7. Haret al-Yahud – det jødiske kvarter
Navnet betyder omtrent »jødernes kvarter« eller »jødernes gyde«. Det minder om et område med en betydelig jødisk befolkning og med både rabbanitiske og karaeiske traditioner. Betegnelsen er ikke i sig selv bevis på en tvungen, lukket ghetto eller på, at alle beboere havde samme religion.
Maimonides-synagogen er et af de kendte spor efter dette miljø. Dens bygning har gennemgået flere ombygninger og restaureringer. Moshe Dar’i-synagogen ligger derimod i Abbassiya og blev indviet i 1933.
8. Al-Azhar og al-Hussein – institutioner, der gav områder navn
Al-Azhar-moskeen blev opført i 970–72. Navnet forbindes ofte med Fatima al-Zahra, men forklaringen er ikke entydig. Moskeen begyndte som et fatimidisk, shiitisk lærested og udviklede senere sin fremtrædende sunnitiske rolle. Skiftet var en længere historisk proces.
Al-Hussein-området har navn efter helligdommen for profeten Muhammads barnebarn Husayn. Den fatimidiske helligdom fra 1100-tallet forbindes med traditionen om, at hans hoved blev bragt til Kairo. Det er en religiøs overlevering om en relikvie, ikke dokumentation for, at hele hans legeme blev genbegravet her.
På en vandring gennem byen kan navnene bruges som holdepunkter. De fortæller om forskellige tidslag, men de giver ikke alene en sikker datering af hver gade, butik eller bolig.
