9 sultaner fra mamlukperioden du bør kende

Forestil dig, at du spadserer gennem Kairos myldrende middelaldergader, hvor du pludselig står foran en monumental port prydet med indviklede stenmønstre. Du løfter blikket, og et falke-emblem viser sig over dig - symbolet på den mægtige al-Zahir Baybars, krigeren der knuste mongolerne og gjorde byen til sit magtcentrum. Længere nede ad den samme gade åbenbarer et andet kæmpekompleks sig; det er Qalawuns hospital og madrasa, hvor pilgrimme og studerende for over 700 år siden søgte helbredelse og viden.

Cairo er spækket med sådanne levn fra mamluktidens sultaner - militære eliteslaver, der fra 1250 til 1517 forvandlede Nildalen til et handelsimperium og hovedstaden til den islamiske verdens bankende hjerte. I dag tårner deres minareter sig stadig mod himlen, deres karavanserai dufter stadig af krydderier, og deres storstilede politiske intriger kaster stadig skygger over Kairos labyrintiske brostensgader. Men hvem var de mænd, der tegnede byens skyline med deres ambitioner?

I denne artikel zoomer vi ind på ni sultaner fra mamlukperioden, du simpelthen må kende. Fra Baybars’ sejr over mongolerne til Tuman Bay IIs dramatiske fald for osmannerne - vi gennemgår deres største bedrifter, deres udslagsgivende beslutninger og ikke mindst de bygninger, der den dag i dag vidner om deres storhed.

Grib din imaginære turban og lad os dykke ned i en epoke, hvor det taktiske slagfelt blev afløst af kunstnerisk raffinement, hvor guldstrømmene fra Afrika og silken fra Orienten mødtes i Kairos basarer, og hvor hvert et stykke granit fortæller om magtspil, diplomati og visionære byplaner. Klar til at møde sultanerne? Læs med - og planlæg din næste gåtur gennem Mellemøstens måske mest oversete friluftsmuseum.

Mamlukkerne i Kairo: epoke, magt og arv (1250–1517)

Kairo som vi møder den i dag-travle basarer, skyhøje minareter og snævre middelaldergyder-blev i høj grad skabt under mamlukkerne. For at forstå hvorfor byen ser ud og fungerer som den gør, skal vi tilbage til årene 1250-1517, hvor et helt særligt militærsystem tog magten.

Fra slave til sultan

Mamluk betyder “den ejede”. Som drenge blev tyrkiske og senere tjerkessiske slaver købt på stepperne nord for Sortehavet, konverteret til islam og trænet i sværd, bue og hest ved Nilens bred. Denne elite af kavalerisoldater væltede i 1250 den sidste ayyubidiske hersker og satte sig selv på tronen-et styre baseret på merit og brutal disciplin snarere end blåt blod.

To dynastier - Én hovedstad

Magtbalancen skiftede konstant mellem rivaliserende amirer (generaler), mens sultanen sad øverst-så længe han kunne holde sig dér. Mytteri, paladsrevolutioner og lynhurtige tronskifter var regelen snarere end undtagelsen, især i burji-perioden hvor gennemsnitlig regeringstid var under fire år!

Sultanen: Topfigur i et farligt spil

• Besad juridisk, militær og religiøs autoritet.
• Sikrede loyalitet gennem iqṭaʿ-systemet (skatteopkrævning mod militærtjeneste).
• Finansierede byggeprojekter via waqf-stiftelser, som både gav prestige og permanente indtægter.

Økonomi, handel og verdensforbindelser

Mamlukkerne kontrollerede krydspunktet mellem Middelhavet og Det Indiske Ocean. Told på transitvarer-peber, sukker, krydderier, silke-flød i statskassen. Samtidig sikrede de pilgrimskaravaner til Mekka og kunne derfor hævde en religiøs lederrolle i den muslimske verden.

Byplan & kulturarv i sten

Rigdommen blev omsat til:

1. Ekspansion af al-Muizz-aksen med skoler, karavanseraier og basarer.
2. Opførelsen af Citadellets monumentalbyggeri og moskéer med flerlags-kupler og spiralminareter.
3. Innovativt håndværk: farvet glas, indlagt træ (mashrabiya) og stenintarsia.
4. En ny forstadszone-den Nordlige Kirkegård-med mausoleer, madrasaer og sultanernes egne palæer.

Hvorfor netop ni sultaner?

I denne artikel zoomer vi ind på ni nøglesultaner. Udvælgelsen bygger på følgende kriterier:

• Militær eller politisk vendepunktsrolle (fx Baybars’ sejr over mongolerne).
• Synlige monumenter i det moderne Kairo, som læseren kan besøge.
• Repræsentation af begge dynastier og hele tidslinjen 1250-1517.
• Indflydelse på kunst, økonomi eller byplan (fx Qaitbays håndværksreformer).

Kender du disse herskere, kan du aflæse deres stormfulde historier direkte i Kairos gader-fra Baybars’ nyrestaurerede moské til Tuman Bays tragiske henrettelsesport Bab Zuweila. Læs videre og få et kompas til byens mest fascinerende udendørs museum: den mamlukkiske metropol.

9 sultaner du bør kende – fra Baybars til Tuman Bay II

1. 1. Baybars i (al-ẓāhir) - Regerede 1260 - 1277

   Nøglebegivenheder: vandt det skelsættende slag ved ʿAyn Jālūt (1260) over mongolerne, færdiggjorde korstogernes endeligt i Levanten, indførte et effektivitetsorienteret kancelli og et postsystem med transportheste, og bragte Kaliffen fra Bagdad til Kairo for at styrke den religiøse legitimitet.

   Aftryk i Kairo i dag: Efter årtiers restaurering åbnede Baybars’ Moské (Masjid al-Ẓāhir Baybars) nord for Khan el-Khalili igen i 2023. Kig efter de massive basalt-søjler genanvendt fra oldkristne kirker og Baybars’ løveemblem, der blev Kairo-graffiti længe efter hans død.

2. 2. Al-manṣūr qalāwūn - Regerede 1279 - 1290

   Nøglebegivenheder: opbyggede statens finanser via sukker- og krydderiafgifter, åbnede Bīmāristān al-Manṣūrī - datidens mest avancerede hospital - og slog korsfarerstaten Tripoli (1289).

   Aftryk i Kairo i dag: Qalāwūn-komplekset på al-Muʿizz er et miniversion af byen: hospital, madrasa, mausoleum og minaret på ét sted. Gå ind ad den hævede port og se stalaktit-loftet, som UNESCO kalder “middelalderlig high-tech”.

3. 3. Al-ashraf khalīl - Regerede 1290 - 1293

   Nøglebegivenheder: erobrede ʿAkko i 1291 og uddrev de sidste korsfarere fra Levanten; fortsatte faderens bygge- og velgørenhedsprogrammer i Kairo, men blev myrdet efter blot tre år.

   Aftryk i Kairo i dag: Hans navn optræder på inskriptioner i fæstningsmurene ved Qalʿat al-Kabsh og i restaurerede vanddistributions­anlæg (sabils) omkring Gamle Kairo.

4. 4. Al-nāṣir muḥammad - Regerede 1293 - 1341 (tre perioder)

   Nøglebegivenheder: konsoliderede magten efter to kup, skabte fire årtiers relativ stabilitet, anlagde nye suq’er, anlagde Rawḍa-akvædukten og byggede en flåde af nilbåde til korntransport.

   Aftryk i Kairo i dag: Hans elegante tre-kuplede moské i Citadellet er et must; kig efter de grøn-malede trælofter og de syriske marmorintarsia. Udsynet fra gården fortæller, hvorfor hans byudvidelser blev kaldt “Kairo mod vest”.

5. 5. Barqūq - Regerede 1382 - 1399 (med afbrydelse)

   Nøglebegivenheder: første circassiske (burji) sultan; nedkæmpede arabiske stammeoprør og etablerede et nyt arveprincip, der foregreb osmannisk dynasti­politik.

   Aftryk i Kairo i dag: Madrasa-Khanqah Barqūq midt på Bayn al-Qaṣrayn forener undervisning, sufismens retræte og kongelig grav. Læg mærke til de farvede glas­skær (“qamarīyāt”) over indgangen, der filtrerer Kairos eftermiddagslys.

6. 6. Al-nāṣir faraj (ibn barqūq) - Regerede 1399 - 1412

   Nøglebegivenheder: tvunget til at forsvare Syrien mod Timur Lenk (1400-1401), plaget af pest og intriger; endte med at blive afsat og henrettet af egne emirer.

   Aftryk i Kairo i dag: Hans Khanqah og de karakteristiske tvillinge-mausoleer i den Nordlige Kirkegård er en gotisk skyline af sten; tip: kom ved solopgang, når domerne farves rosa og ørkenvinden gør stedet lydløst.

7. 7. Al-ashraf qāʾitbāy - Regerede 1468 - 1496

   Nøglebegivenheder: guldalder i kunst og håndværk; reorganiserede Kairo-fæstningernes artilleri som svar på osmannisk skydevåbenteknologi; forhandlede sukker- og nålesølv­kontrakter med Venedig.

   Aftryk i Kairo i dag: Qāʾitbāy-komplekset i Nordlige Kirkegård er selve juvelen i mamlukkernes stenblonde. Moskéens interiør af hak-indlagt marmor og loftets stjernegeometri inspirerede senere osmanniske arkitekter.

8. 8. Qānṣūh al-ghūrī - Regerede 1501 - 1516

   Nøglebegivenheder: sidst blomstring før faldet: finansierede en flåde mod portugiserne i Det Indiske Ocean, åbnede kaffe-markedet i Kairo og eksperimenterede med riflet artilleri.

   Aftryk i Kairo i dag: al-Ghūrī-komplekset nær al-Azhar rummer hans mausoleum, wikāla (karavanserai) og en stadig aktiv zar-musik-scene hver torsdag aften.

9. 9. Tuman bay ii - Regerede 1516 - 1517

   Nøglebegivenheder: den sidste mamluksultan; besejret af Selim I ved Marj Dābiq (1516) og al-Ridāniyya (1517); forsøgte guerillakrig i Nildeltaet, men blev fanget og hængt i porttårnet.

   Aftryk i Kairo i dag: Hans tragedie lever ved Bab Zuweila, hvor lokale endnu lægger nelliker ved det formodede henrettelsessted. Portens udsigts­platform giver panorama over de kupler, denne artikel netop har præsenteret.

Oplev mamlukkerne i nutidens Kairo: ruter, seværdigheder og praktiske tips

Al-Muizz-gaden var mamlukkernes Champs-Élysées. Her ligger de monumenter, hvor sultanerne konkurrerede om at imponere hinanden - og Allah - med marmor, muqarnas og minareter.

1. Qalawun-komplekset (1285) - hospital, madrasah og mausoleum smeltet sammen til én arkitektonisk tour de force.
2. Madrasa-Khanqah af Barquq (1386) - første store bygning fra burji-dynastiet, berømt for sin træloftskuppel.
3. Al-Ghuri-komplekset (1503-15) - dobbeltbygning med moské og karavansarai; kig efter de sort-hvide ablaq-striber.
4. Bab Zuweila - byporten hvor den sidste sultan, Tuman Bay II, blev hængt i 1517. Du kan stadig klatre op i portens tårne for et dramatisk vue over den gamle by.

Afslut ruten med et glas karkadé i Khan el-Khalili-basaren og smut forbi den nyrestaurerede Baybars’ Moské (1268) et kvarters gang nordpå.

Rute 2 - Citadellet & sultan al-nasir muhammads kairo (ca. 1 km inde i komplekset, 1-2 timer)

Mamlukkernes magtcentrum lå højt på Mokattam-klippen, hvor deres kaserner omkransede citadellets store gårdsplads.

1. Sultan al-Nasir Muhammads moské (1318-35) - grønne fajancekupler, elegante stalaktitsøjler og én af Kairos smukkeste mihraber.
2. Udsigten - stil dig ved murkanten og spot de minareter, du besøgte på Rute 1; på klare dage skimter du endda pyramiderne.

Tip: Kombinér besøget med de små, næsten ukendte Midan al-Rumaila-moskéer lige uden for citadellets mure for en mere intim mamluk-oplevelse.

Rute 3 - Den nordlige kirkegård / “city of the dead” (2 km, 2-3 timer)

Midt mellem grave og beboede mausoleer rejser nogle af periodens fineste bygningsværker sig som stenkulisser.

1. Khanqah & mausoleer af al-Nasir Faraj (1400) - tvillingekupler med turkise teglsten og et stemningsfuldt gårdsrum.
2. Sultan Qaitbay-komplekset (1474) - ofte kaldt den “perfekte” mamlukbygning; snitværk i stalaktitkuplen, incrusteret marmor og et lille, men udsøgt museum.

Sæt tid af til at vandre gennem de smalle gyder og observer dagligdagen blandt de familier, der bor side om side med forfædrenes grave.

Praktiske tips