arbejde fra en cafe i kairo
Artikler

Arbejd mens du rejser – 11 jobs du kan lave fra en cafe i Kairo

At rejse, hvem elsker ikke at rejse og nyde naturen og varmen i andre eksotiske lande. Selve omtalen af det vækker store følelser i os. Det kan ikke overraske dig at vide, at rejse er en stor industri verden over. Rejseindustrien består af flere afhængige komplekse netværker af hoteller, resorts, transportsektorer, som kan være biludlejning, bådudlejning og meget andet. Rejser giver rig mulighed for at skifte karrierer. På indgangsniveau er der muligheder som rejsebureauer, turistguider, front personale hos hoteller, flyselskaber og reklamebureauer.

Der er mange grunde og muligheder for at man vælger at arbejde i udlandet. Har man en god computer, mulighed for elektricitet og en god internetforbindelse, kan man stort set arbejde hvor som helst. Nu til dages er mulighederne mange for at arbejde online. Selvom du sidder på en café i Kairo eller står ved pyramiderne i Giza, og har du en god internetforbindelse, kan du stort set arbejde derfra.

Teknisk supporter

Som teknisk supporter dækker jobbet en bred vifte af teknologirelateret arbejde, kundeservice og spørgsmål fra kunder. Jobbet kan nemt blive udført, så længe du har internetforbindelse og en IP-telefon som kan ringe online, kan du nemt arbejde som supporter.

Søgemaskinekonsulent

Når du søger efter noget på Google, forsøger søgemaskinen at bringe dig de mest præcise resultater. Men nogle gange opstår der fejl. Det er der, søgemaskinekonsulenten kommer ind i billedet. Søgemaskinekonsulenten vil derefter vurdere de resultater, der kommer op i søgemaskinerne.

Dataindtastningsmedarbejder

En dataindtastningsmedarbejder indtaster blot oplysninger for virksomheder i visse computerprogrammer. Hvis du kan skrive relativt hurtigt, skal du have en computer og en høj internethastighed. Derfra kan du uden tvivl få dig et dataindtastningsjob. Men afhængigt af typen af dataindtastnings arbejdet du kommer til at lave, kan der være behov for mere specifikke IT-færdigheder.

Transskriberende

En transskriberende lytter til lydoptagelser, som kunne være hvad som helst. Det kan være fra interviews, universitets forelæsninger eller retsmøder og hvor man så indtaster dem i et dokument som sender derefter til den virksomhed man arbejder for.

Softwareudvikler

Som softwareudvikler kan du arbejde hvor som helst, så længe du har IT-færdighederne i orden og kan programmere. Det eneste du behøver er en god computer og en høj internethastighed.

Dokumentoversætter

Hvis du er tosproget og er flydende i begge sprog, har du en færdighed der efterspørges. Dokumentoversættere oversætter dokumenter fra et sprog til et andet. Du vil have brug for en god forståelse af begge sprog, så du kan formidle betydningerne korrekt.

Online mentor/underviser

Som underviser eller mentor hjælper du elever som har brug for hjælp inden for uddannelsesvalg eller andre skole relateret spørgsmål. Online undervisning gør det muligt for forældre nemt at få hjælp til deres børn i en mere fleksibel måde end traditionel undervisning. Der er hundredvis af fag, hvor du kan finde et underviserjob. Hvis du har specifik viden om et emne eller andetsprog, så kan undervisning være en god idé for dig. Du skal som minimum have en computer og højhastighedsinternet for at komme i gang.

Arbejd som freelancer

I den online verden vil du se udtrykket “freelancer” meget. Som en freelancer tilbyder du blot en tjeneste eller et sæt tjenester til kunder. I stedet for at arbejde for kun én arbejdsgiver må du arbejde for flere. Som freelancer vil der ikke blive tilbageholdt skat af din løn, og du vil modtage ingen fordele. MEN som freelancer har du potentialet til at tjene mange penge og kan selv bestemme hvornår du vil arbejde. I modsætning til at arbejde for en virksomhed kan du hæve dine priser eller lede efter nye kunder når du vil.

Tekstforfatter

Som tekstforfatter bestemmer du nærmest selv hvornår du vil arbejde, så længe du overholder de aftalte deadlines, er der ingen der kommer efter dig. En tekstforfatter skriver forskellige fangende tekster til forskellige virksomheder. Det kan være tekst om nogle produkter, eller en tekst der skal tiltrække kunder til virksomheden. Mulighederne er mange. Om du sidder ved stranden eller på hotellet og har lidt tid og en masse viden om forskellige emner, skal du nok kunne nå langt som tekstforfatter og kan arbejde hvor som helst med det i verden.

Virtuel assistent

En virtuel assistent er en online personlig assistent. Som virtuel assistent er der en bred vifte af opgaver, som din klient kan bede dig om at udføre, afhængigt af hvad din kundes virksomhed arbejder med. Nogle af de mest almindelige opgaver, virtuelle assistenter udfører, er at skrive på de sociale medier, e-mail-administration, planlægning af blogindlæg, at finde billeder og redigere dem. Opgaverne kan være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed.

Lav en webshop

Har du lidt forstand på at arbejde med IT, kan du nemt oprette en webshop, hvor du kan sælge alt hvad der interesserer dig. Mulighederne er mange. Du kan fx benytte dig af dropshipping. Her finder du en virksomhed og kontakter dem, og spørg om de tilbyder dropshipping. Med dropshipping er det eneste du behøver, en webshop og selv skabe trafik til din webshop.

Virksomheden du har lavet en aftale med, opbevarer varerne på deres lager, så du ikke behøver at tænke over det, samt leverer virksomheden varerne direkte til den kunde, der har handlet hos dig. Det hele foregår online, og du kan arbejde med det hvor som helst.