Atlasnoter ●Bedste rejseperiode: oktober–april ●Typisk ophold: 3–5 dage ●Guide opdateret løbende
Kairo Rejser
Din danske guide til Kairo – pyramider, basarer og Nilen
Hurtigkort Pyramider Basarer Hoteller Ture Transport Priser 3 dage i Kairo Nilen Visum
Hvorfor blev hovedstaden flyttet fra Fustat til Kairo?

Hvorfor blev hovedstaden flyttet fra Fustat til Kairo?

Artikel


Magten flyttede fra Fustat til Kairo gennem flere århundreders byudvikling og dynastiske skift. Det afgørende begyndte med fatimidernes erobring i 969 og anlæggelsen af al-Qahira som deres nye hof- og regeringsby. Da…

Magten flyttede fra Fustat til Kairo gennem flere århundreders byudvikling og dynastiske skift. Det afgørende begyndte med fatimidernes erobring i 969 og anlæggelsen af al-Qahira som deres nye hof- og regeringsby. Da kaliffen al-Mu’izz flyttede hertil i 973, fik Kairo rollen som centrum for det fatimidiske kalifat.

Fustat forsvandt ikke ved denne flytning. Byen fortsatte som et vigtigt handels- og håndværkscentrum syd for paladsbyen. Kriser i 1000- og 1100-tallet, branden i 1168 og senere ændringer under Saladin og hans efterfølgere ændrede forholdet mellem de to bydele. Historien er derfor både en fortælling om politisk magt og om en storbys gradvise omformning.

Fustat: Egyptens første islamiske hovedstad

Fustat blev grundlagt af hærføreren Amr ibn al-As efter den arabiske erobring i 641. Den nye hovedstad lå ved den romerske fæstning Babylon og Nilen, i det område der i dag indgår i det sydlige Kairo.

Placeringen gav adgang til flodtransport og forbindelse mellem landets forskellige områder. Omkring den militære og administrative kerne udviklede sig en by med markeder, håndværk og religiøse fællesskaber. Amr ibn al-As-moskeen blev et af dens centrale monumenter.

Allerede før fatimiderne kom, havde nye herskere lagt deres egne administrative anlæg nord for Fustat. Abbasidernes al-Askar og tulunidernes al-Qatai var tidligere led i denne forskydning. Kairo blev dermed den fjerde hovedstad i Egyptens islamiske periode, efter Fustat, al-Askar og al-Qatai.

Handel langt ud over Nildalen

Fustats betydning kan blandt andet ses i dokumenterne fra Cairo Geniza, som blev bevaret i Ben Ezra-synagogen. Breve, kontrakter og andre tekster fortæller om købmænd, familieliv og forbindelser over store afstande.

Et handelsbrev gennemgået af Cambridge University Library beskriver eksempelvis en rejse, der begyndte i Fustat i maj 1103 og førte videre mod Indien. Sådanne dokumenter viser, at byen stadig var knyttet til internationale handelsnetværk længe efter grundlæggelsen af al-Qahira.

Det er en væsentlig forskel mellem at være regeringsby og at være økonomisk knudepunkt. Et hof kunne flytte til nye paladser, mens købmænd, værksteder og beboere fortsatte deres aktiviteter i den ældre by.

Hvorfor fatimiderne grundlagde al-Qahira

Fatimiderne var et ismailitisk-shiitisk dynasti med rødder i Nordafrika. I 969 erobrede deres hær under Jawhar al-Siqilli Egypten. Nordøst for den tidligere hovedstad al-Qatai anlagde de en ny by, al-Qahira, hvis navn forbindes med betydningen »den sejrende«.

Den nye by gav dynastiet et særligt magtcentrum med paladser, militær og religiøse institutioner. Det var også et synligt udtryk for fatimidernes kalifat, som stod i modsætning til det abbasidiske kalifat i Baghdad.

I 973 flyttede kaliffen al-Mu’izz sin magtbase fra Nordafrika til Kairo. Det er en afgørende milepæl: Kairo var allerede en regeringsby næsten to hundrede år før branden i Fustat. Branden kan derfor ikke alene forklare, hvorfor hovedstadsfunktionen rykkede nordpå.

Al-Azhar og den nye bys religiøse rolle

Al-Azhar-moskeen blev opført i 970-972 og åbnet for fredagsbøn i 972. Den blev grundlagt som led i fatimidernes shiitiske religiøse projekt og udviklede sig til et vigtigt lærdomssted.

Institutionens rolle ændrede sig gennem senere perioder. I dag forbindes al-Azhar med sunnitisk islam, men den udvikling skal ses over tid. Moskéens grundlæggelse, undervisningens historie og den senere universitetsorganisation er ikke én og samme begivenhed.

Bymure fra flere perioder

Det første fatimidiske Kairo havde mure af soltørrede mursten. De bevarede monumentale porte tilhører senere ombygninger: Bab al-Futuh blev opført under Badr al-Jamali i 1087, mens Bab Zuwayla dateres til 1092.

Når du ser portene i dag, ser du altså spor efter en by, der blev udvidet og befæstet gennem flere generationer. Det er ikke alle de samme mure og porte, som Jawhar lod rejse i 969.

Krig og brand ændrede Fustat

I 1100-tallet blev Egypten en del af magtkampen mellem fatimiderne, korsfarerne og de styrker fra Syrien, som siden bragte Saladin til magten. I 1168 blev Fustat sat i brand for at forhindre, at den fremrykkende korsfarerhær kunne benytte byen.

Branden forbindes med viziren Shawars forsvarsbeslutning. Den blev et vigtigt brud i byens historie, men omfanget og den langsigtede udvikling er mere sammensat end et billede af en hel by, der forsvinder på én gang.

Arkæologiske undersøgelser og skriftlige kilder peger på, at dele af Fustat var i tilbagegang allerede før 1168. Samtidig fortsatte bebyggelse i dele af området ved den romerske fæstning og langs floden. Tilbagegang, ødelæggelse og fortsat byliv fandt sted side om side.

Fustats ændrede rolle bør derfor forstås som en længere proces. Den gamle by havde allerede mistet hoffunktionen til Kairo, og dens forskellige kvarterer fulgte ikke nødvendigvis samme udvikling efter krisen.

Saladin og Citadellet: et nyt centrum for magten

Fatimidernes styre sluttede i 1171, og Saladin grundlagde det ayyubidiske herredømme i Egypten. Hans befæstningsprojekt skulle samle de ældre byområder og skabe et stærkere forsvar.

I 1176 beordrede han opførelsen af Citadellet på Muqattam-højderne. Placeringen gav en strategisk udsigt over byen og mulighed for at etablere et stærkt militært anlæg.

Citadellet blev ikke færdigt i Saladins levetid. Under al-Kamil i begyndelsen af 1200-tallet blev det gjort til herskerresidens. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem Saladins byggeinitiativ og den senere indflytning af hoffet.

Citadellet forblev et centralt magtsted gennem flere dynastier. Først i 1800-tallet flyttede khediv Ismail den officielle residens til Abdeen-paladset. Kairos politiske centrum havde således også sin egen historie efter det fatimidiske Kairo.

Et historisk bylandskab med mange lag

Under mamlukkerne og senere osmanniske herskere voksede byen videre med moskeer, skoler, markeder og andre institutioner. Den historiske by, som UNESCO har optaget på verdensarvslisten, rummer monumenter fra flere perioder og hele bevarede bymiljøer.

Det område, der kaldes Old Cairo, omfatter både spor af Fustat og ældre kristne og romerske miljøer. Det er ikke blot ét forladt kvarter, som efter en brand blev til et udendørs museum.

  • Amr ibn al-As-moskeen og Fustat: Her kan du tage udgangspunkt i Egyptens første islamiske hovedstad.
  • Ben Ezra-synagogen: Stedet knytter den lokale historie til Geniza-dokumenterne og de mennesker, hvis tekster blev bevaret der.
  • Al-Azhar og de fatimidiske porte: De viser forskellige faser af den nye hovedstads religiøse og militære opbygning.
  • Citadellet: Her bliver den ayyubidiske og senere magthistorie tydelig, med monumenter tilføjet gennem århundreder.

Svaret på, hvorfor hovedstaden flyttede fra Fustat til Kairo, begynder altså med et nyt dynastis valg af magtbase. Krig, brand, befæstning og ændrede handels- og bosætningsmønstre var med til at forme det større bylandskab, som siden voksede frem omkring de gamle hovedstæder.

Læs videre i Kairo-guiden

Flere artikler med praktiske tips, seværdigheder og rejseinspiration fra Kairo.