Har du stirret ti minutter på et tomt krydsordsfelt og tænkt: “Hvad pokker mener de med ‘kasus’?” Du er ikke alene! Selvom ordet lugter langt væk af latinundervisning og tør grammatik, gemmer der sig faktisk en hel lille verden af betydninger - fra sproglige bøjninger til gådefulde “cases” i jura og medicin.
I denne guide dykker vi ned i alle de vinkler, krydsordskonstruktører kan gemme bag den tilsyneladende uskyldige ledetråd “kasus”. Vi zoomer ind på de korte svar, de klassiske latinske former og de overraskende alternative løsninger, der kan redde din søndagskaffe, når blyanten rammer muren.
Sæt dig til rette - måske med udsigt til Nilens stille strøm eller de majestætiske pyramider i baghovedet - og lad os sammen knække koden til “kasus”. Spoiler: Du får både hurtige huskeregler og konkrete ordlister, så du fremover kan udfylde felterne som en sand farao blandt krydsordsløsere.
Hvad dækker ‘kasus’ over? Grammatik, sager og andre vinkler
Når krydsordet spørger efter kasus, går tankerne oftest til den grammatiske betydning - altså de bøjningskategorier, der markerer et ords funktion i sætningen. På latin (og dermed i mange sprogbeskrivelser) finder man fx nominativ, akkusativ, dativ og genitiv, men også mere specialiserede former som ablativ eller ergativ. I danske krydsord kan disse både stå fuldt ud (genitiv
) eller som forkortelser uden punktum (gen
, dat
, akk
), så hold øje med feltlængden og eventuelle krydsbogstaver.
Ledetråden kan dog også være tænkt mere i retning af en sag eller et tilfælde - den betydning vi kender fra jura, journalistik og medicin, hvor man taler om en case. Er resten af krydsordet præget af engelske låneord, er det oplagt at case
(4) er svaret; ellers dukker den danske sag
(3) eller flertalsformen sager
(5) ofte op.
Endelig rummer ordbøgerne en ældre eller mere poetisk vinkel: fald. Inden 1900-tallet brugte danskere “fald” om grammatiske kasus, og enkelte krydsordskonstruktører elsker at trække på denne historik. Ser du altså “kasus (4)” uden yderligere kontekst, kan fald
være det drilske men korrekte svar.
Kasus – korte bud (3–4 bogstaver)
Når krydsordsforfatteren kun giver dig 3-4 felter til ledetråden “kasus”, er det sjældent de lange latinske former, der efterspørges. Her ligger fokus typisk på ord, der dækker den mere dagligdags betydning “sag” eller “tilfælde”, men også på ultrakorte forkortelser af de grammatiske kasus.
Mest brugte løsninger på 3-4 bogstaver:
- sag - juridisk/klinisk “tilfælde” (3 bogstaver)
- case - engelsk låneord for “sag” (4 bogstaver)
- fald - ældre dansk ord for grammatisk kasus (4 bogstaver)
Vær desuden opmærksom på superkorte forkortelser for de klassiske kasus - de tæller også som fuldgyldige svar i mange krydsord: nom (nominativ), gen (genitiv), dat (dativ) og akk (akkusativ). De angives oftest uden punktum, så dobbelttjek krydsfelterne for at afgøre, om det er en forkortelse eller en af de korte “sags”-varianter, der passer bedst.
Kasus krydsord 5 bogstaver
Fem bogstaver begrænser feltet betragteligt, og i krydsordsverdenen er der typisk tre oplagte bud, når ledetråden blot lyder »kasus«: den klassiske grammatiske dativ, ordet kasus selv samt den mere dagligdags sager. Har du allerede en eller to krydsbogstaver på plads, kan listen herunder hurtigt afgøre sagen:
- Dativ - grammatisk kasus, hvor det indirekte objekt markeres.
- Kasus - ordet som metasvar; bruges af og til i lidt spøjse kryds.
- Sager - overført betydning: »en sag«, »et tilfælde«.
Dativ er statistisk set det hyppigste. Krydsordskonstruktøren vælger det, når temaet kredser om sprogvidenskab, latin eller tysk, eller når andre svar i samme hjørne allerede peger på nominativ, genitiv osv.
Indimellem får du den selvironiske variant, hvor ledetråden »kasus (5)« simpelthen besvares med … kasus. Her må du stole på krydsene: finder du et »K« som første bogstav og et »S« til sidst, er det næppe dativ.
Er krydsordet derimod fyldt med ord som retssag, anke, aktmappe eller har en medicinsk tone, kan løsningen være sager. Kig også efter flertals-endelser i de krydsende ord; ender et af dem på »-R«, bliver »sager« pludselig det mest logiske valg.
Kasus – mellem-længde (6–7 bogstaver)
Har du 6 eller 7 tomme felter i krydsordet, og peger ledetråden blot på “kasus”, er chancen stor for, at der menes en grammatisk kasus. De klassiske latinske og indoeuropæiske former fylder præcis dét antal bogstaver og genkendes ofte på endelsen -iv eller -ativ. Læg særligt mærke til vokalerne i midten - de varierer, men bogstavmønsteret “_a_ativ” dukker igen og igen.
6 bogstaver | 7 bogstaver |
---|---|
elativ | genitiv |
ablativ | |
vokativ | |
lokativ | |
ergativ | |
illativ | |
allativ | |
inessiv | |
adessiv |
Overført kan “kasus” stadig dække en konkret sag - men med 6-7 felter falder ord som “episode” (7) eller “affære” (7) sjældent helt i hak med grammatikhintet. Tjek derfor først kryds: finder du et afsluttende “-iv”, går du næsten sikkert efter en af de grammatiske ovenfor. Er vokalerne mere spraglede, kan en juridisk eller medicinsk “episode” alligevel være løsningen.
Kasus – lange løsninger (8–10 bogstaver)
Når ledetråden antyder 8-10 bogstaver, er det næsten altid de store grammatiske hovedroller, der efterspørges. De mest oplagte svar er akkusativ (9 bogstaver), nominativ (9) og partitiv (8). Alle stammer fra latin, men krydsordsløseren bør bemærke, at de bruges uændret på dansk - der er altså ingen æ/ø/å-fælder her, og de ender alle på -iv, hvilket ofte hjælper, når du kun har kryds på endelserne.
I enkelte skemaer kan redaktøren tilsvarende søge en mere overført betydning, hvor tilfælde (8) er svaret. Vær opmærksom på temaet i hele krydsordet: handler det om medicin eller jura, kan “kasus” ligeså vel betyde en case som en bøjningsform. Nedenfor ser du en lille oversigt over de længste muligheder, samt hvad de typisk refererer til:
Muligt svar | Længde | Ledetråd/tema |
---|---|---|
akkusativ | 9 | Direkte objekt, sprogvidenskab |
nominativ | 9 | Grundled, sprogvidenskab |
partitiv | 8 | Delmængde, finsk/baltiske sprog |
tilfælde | 8 | Juridisk/klinisk “case” |
Dobbelttjek altid om din krydsordsforfatter foretrækker de latinske navne (nominativ) eller en evt. dansk endonymisk variant - fx ses nominativus i klassiker-kryds, selv om den er 10 bogstaver. Kig desuden efter faste mønstre: kombinationen **iv til sidst, eller konsonantklyngen -rt- i partitiv, kan hurtigt bekræfte, at du er på rette spor, før hele ordet er afsløret.
Sådan finder du det rigtige svar
Start altid med de eksisterende kryds: Har du allerede et -v som næstsidste bogstav, peger det straks mod en af de grammatiske endelser -iv eller -ativ (fx dativ, genitiv, akkusativ). Finder du et -us som slutning, kan det i stedet antyde låneordet casus eller blot formen kasus selv. Kig også efter dobbelte konsonanter - et ekstra k midt i ordet taler ofte for akkusativ.
Aflæs krydsordets tema: Er de andre ledetråde fyldt med fagtermer som præposition, infinitiv eller bøjningsendelser, er du i ren grammatik-zone. Dukker der derimod ord som retsmøde, tiltalte eller diagnose op, kan betydningen glide over i “en sag” eller “et tilfælde”, og løsninger som sag, case eller tilfælde bliver pludselig mere sandsynlige.
Hold øje med forkortelser og tal på antal bogstaver. I mange danske krydsord accepteres de klassiske latinske forkortelser uden punktum:
- nom - nominativ
- gen - genitiv
- dat - dativ
- akk - akkusativ
Disse små tre-bogstavsløsninger løser hurtigt en ellers besværlig vandret el. lodret. Husk også at tjekke ental/flertal: “sager” kan være korrekt, hvis krydset kræver fem bogstaver.
Specialtegn & låneord: Nogle opsættere elsker danske vokaler - popper der et æ op, er sag eller sager oplagte, mens case ryger ud. Omvendt kan engelske låneord være favoritten i tema-kryds om globalisering eller business, så låser et indledende c dig fast til netop case. Summen af bogstaver, tema og kryds vil i 8 ud af 10 tilfælde afsløre den rigtige “kasus”. God jagt!