Medvirkende i Midt Om Natten

Forestil dig, at du netop har vandret langs Nilens bredder og mærket historiens vingesus fra pyramidernes tid. Så drejer du på radioen, og pludselig toner Kim Larsens hæse stemme frem: “Midt om natten - jeg sidder på et værtshus…” Fra oldtidens Kairo til 1980’ernes Sydhavnen er der langt geografisk, men følelsen af eventyr og fællesskab kender ingen grænser. Netop derfor kaster vi os i denne artikel over den danske kultklassiker “Midt om Natten”, hvor drømmen om et frit samfund - fristaden Haveje - lyser lige så klart som stjernerne over Sahara.

Filmen er mere end blot endnu en sorthumoristisk samfundssatire fra Nordisk Film. Den er et folkekært fyrtårn, fuld af uforglemmelige karakterer, ikoniske sange og et kunstnerisk samarbejde, der forenede instruktørlegenden Erik Balling med rockpoeten Kim Larsen. Men hvem er egentlig de stemmer og ansigter, der giver Haveje liv - fra Benny, Arnold og Susan Himmelblå til rockeren Spacy og den myndige politiassistent J.O. Kurtzen?

I de følgende afsnit løfter vi låget til den komplette rolleliste, zoomer ind på de bærende præstationer og dykker ned i den brogede skare af biroller og cameos, der tilsammen gjorde “Midt om Natten” til en film, danskerne stadig citerer (og synger med på) i dag. Tag plads ved lejrbålet, lad Larsen stemme guitaren - og følg med, når vi præsenterer de medvirkende, deres historier og de små kuriosa, der får kultstatus til at glimte endnu stærkere.

Midt om Natten – overblik: handling, temaer og nøgleoplysninger

Midt om natten udspiller sig i et råt, men hjertevarmt 1980’ernes København. Her finder en broget flok hjemløse, kunstnere og outsidere sammen og skaber fristaden Haveje på et forladt industriområde i Sydhavnen. Fællesskabet blomstrer, men idyllen trues på to fronter:

1. Rockerbanden - brutale gæster, der vender tilbage for at sætte sig på kvarteret og gennemtæve beboerne.
2. Politiet og myndighederne - anført af politiassistent J.O. Kurtzen, der leder efter den mindste formelle anledning til at rydde området.

I centrum står vennerne Benny og Arnold, som sammen med den drømmende Susan Himmelblå forsøger at holde idealismen i live. Filmen balancerer mellem dramaets alvor og komediens lune, mens den tematiserer frihed, solidaritet og systemkritik.

Ved at lade et charmerende outsiderkollektiv kollidere med både rockere og statsmagt leverer Midt om natten et tidstypisk portræt af 80’ernes urbane Danmark, hvor drømmen om et bedre samfund konstant sættes på prøve af vold, bureaukrati og magtspil.

Hovedrollerne: de bærende præstationer og karakterer

En væsentlig del af Midt om Nattens folkelige gennemslagskraft skyldes syv stærke hovedroller, der tilsammen tegner et livligt og nuanceret portræt af fællesskabet på Haveje - og af de kræfter, der truer det. Her er et nærmere kig på de bærende præstationer:

Kim larsen - Benny

Som den charmerende gadedreng Benny kanaliserer Kim Larsen sin musikalske persona direkte ind i karakteren: impulsiv, varm og med en ukuelig tro på, at “det skal sgu nok gå”. Benny bliver den naturlige frontfigur for Havejes idealisme, og Larsens underspillede humor parret med hans ikoniske sangstemme (bl.a. titelsangen Midt om natten) gør rollen umiddelbart identifikationsskabende. Hans kemi med både Arnold og Susan Himmelblå driver filmens følelsesmæssige motor.

Erik clausen - Arnold

Erik Clausens Arnold er Bennys diametrale modsætning - eftertænksom, arbejdssom og jordnær. Clausen giver figuren en stille solidaritet, som holder fællesskabet sammen bag kulisserne. Når Benny farer frem med højt humør og hurtige replikker, er Arnold ham, der bygger scenen, reparerer taget og trækker i arbejdstøjet. Spændingsfeltet mellem deres venskab og rivaliseringen om Susan Himmelblå bidrager til filmens hjerte.

Birgitte raaberg - Susan himmelblå

Med Susan Himmelblå fik Birgitte Raaberg sit store gennembrud. Hun balancerer perfekt mellem den drømmende beatpige og den benhårde overlever, der svigtes af sin far og søger et nyt ståsted på Haveje. Hendes feminitet og frihedstrang smelter sammen i et portræt af 80’ernes unge kvinde midt i social uro. Samspillet - og trekantsdramaet - med Benny og Arnold giver de to mænd både drivkraft og sårbarhed.

Buster larsen - Charles, autoophuggeren

Buster Larsen leverer filmens mest jordbundne humor som den joviale skrothandler Charles. Han er den ældre streetwise mentor, der med lige dele skæld­-ud og charme holder de yngste i ørerne - og sikrer dem adgang til brugbare reservedele. Charles’ klassiske københavnerreplikker lagde sig hurtigt i folkemunde og forankrer filmens miljø i en genkendelig arbejderkultur.

Frits helmuth - J.o. Kurtzen, politiassistenten

Helmuth giver myndighedsfiguren J.O. Kurtzen en isnende ro, der hæver ham over stereotyp skurk. I øjenhøjde med publikum tydeliggør han, hvordan bureaukrati og disciplin kan virke rationelt, men overser mennesket. Hans konstante jagt på Benny og Haveje demonstrerer filmens centrale tema: konflikten mellem system og individ.

Poul bundgaard - Kaj buhmann, politikeren

Som lokalpolitiker Kaj Buhmann er Poul Bundgaard både jovial og populistisk. Han spejler realpolitiske strømninger i 80’ernes Danmark og viser, hvordan idealisme kan udnyttes til stemmefiskeri. Bundgaard, kendt for den bredeste folkelige komik som Kjeld fra Olsen-banden, spiller her mod type med afdæmpet autoritet.

Ove sprogøe - Købmanden (susans far)

Ove Sprogøe indgyder sin købmand en kølig, patriarkalsk kontroltrang, som står i skarp kontrast til Havejes frie liv. Hans spil gør Susan Himmelblås oprør både forståeligt og tragisk. Sprogøe benytter sine ikoniske mimik og tørre levering til at give karakteren en underliggende skrøbelighed, der gør de far-datter-konfrontationer mindeværdige.

Dynamikken i ensemblet

• Benny & Arnold: Venskab på trods af modsætninger - den klassiske yin/yang-motor, hvor humor og alvor konstant skifter plads.
• Benny & Susan: Romantisk energi med rock’n’roll-gnist; deres scener er filmens følelsesmæssige crescendoer.
• Arnold & Susan: En mere stille, men dyb forbindelse, der illustrerer valget mellem det trygge og det eventyrlystne.
• Charles som samlingspunkt: Den erfarne alvidende figur, der navigerer mellem idealister og hverdagens realiteter.
• Kurtzen & Buhmann: Systemets to ansigter - den uniformerede håndhæver og den smilende politikersnak - som tilsammen lægger pres på Haveje.

I kraft af disse nuancerede relationer - leveret af nogle af dansk films mest elskede skuespillere - blev Midt om Natten mere end en social komedie. Det blev et stykke moderne folkeeventyr, hvor replikkerne, sangene og karakterernes varme lever videre i dansk kulturkanon.

Biroller og ensemblet i Midt om Natten

Hvor Midt om Natten bæres af de ikoniske hovedroller, tilfører et helt galleri af biroller liv, humor og kant til fortællingen om fristaden Haveje. Mange af skuespillerne var - eller blev - velkendte ansigter i dansk film og tv, og deres korte, men markante optrædener har givet filmen stor gensynsværdi.

Udvalgte biroller, der stjal scenerne

• Judy Gringer - “Rita ‘Kranen’”
  Som Charles’ rapkæftede kæreste giver Gringer filmen et skud cabaretkækhed og demonstrerer, at kvindelige karakterer også kan være ligefremme og handlekraftige i Ballings univers.
• Allan Olsen - “Spacy”
  En kærlig karikatur på den lidt fjerne hippie-type, der med sit evige smil og flagrende attitude symboliserer Havejes idealistiske drøm - men også dens naivitet.
• Henning Sprogøe - “Knold”
  Søn af Ove Sprogøe, med kun få replikker, men hans troværdige portræt af en lurvet rocker-håndlanger gør rockertruslen både jordnær og ubehagelig.
• Anders Hove - “Nalle”
  En af filmens mest frygtindgydende rockere; Hove giver rollen et desperat raseri, der kulminerer i det brutale overfald på Haveje.
• Ellen Winther Lembourn - “Gerda”
  Med et sølle blik og et forknyt kropssprog viser Winther Lembourn os den menneskelige pris, når systemet knækker de svageste.
• Søren Spanning, Leif Sylvester & Claus Strandberg - “Partisekretær & mænd fra vælgerforeningen”
  Trioen sætter satirisk fokus på den politiske kynisme bag myndighedernes jagt på Haveje.
• Poul Glargaard - “Fotografen”
  Glargaards tørre humor udstiller mediefladens sensationslyst, når han jagter billeder af tumulten.
• Elin Reimer - “Kunde i købmanden”
  Et kort, men sylespidst portræt af småborgerlig forargelse, der kontrasterer Havejes alternative livsstil.
• Cameos & kuriositeter: Else Petersen dukker op som vranten tv-seer, mens stuntmændene Lasse & Martin Spang Olsen ses som beboere i Haveje - et tidligt glimt af deres senere karrierer.

Overskuelig rolliste over hele ensemblet

Samlet set sikrer disse biroller, at Midt om Natten ikke blot er en fortælling om Benny, Arnold og Susan, men et farverigt tidsbillede af 80’ernes Danmark, hvor hver eneste figur - fra den mest stortalende rocker til den mindste butikskunde - afspejler filmens temaer om fællesskab, systemkritik og drømmen om et andet liv.

Fakta og kuriosa: produktion, musik og eftermæle

Produktion bag kulissen
Erik Balling havde egentlig indstillet instruktørgerningen efter “Olsen-banden”, men Nordisk Film overbeviste ham om, at Kim Larsens nye sangcyklus om outsiderne i Sydhavnen rummede stof til en hel spillefilm. Optagelserne fandt sted fra maj til august 1983 - dels i studierne på Nordisk Film i Valby, dels på autentiske locations i den dengang halvforladte industrihavn mellem Vasbygade og Fiskerihavnen. Kulissen til fristaden Haveje blev bygget op af gamle skurvogne, containere og kulørte plankeværk og blev et tilløbsstykke for nysgerrige københavnere under optagelserne.

Ballings instruktørgreb
Efter 13 film med Egon, Kjeld og Benny tog Balling en mere løssluppen stil til sig. Meget dialog blev improviseret, særligt i scenerne mellem Kim Larsen og Erik Clausen, og kameraet fik lov at vandre i håndholdte totaler, så publikum fornemmer kollektivet omkring bålpladsen. Alligevel skimtes Ballings komiske timing i sekvenser som det mislykkede partimøde og Bennys besøg hos Susans far i købmandsbutikken.

Musikken - et soundtrack de fleste danskere kan udenad

Larsens soundtrack udkom allerede i oktober 1983 og rundede hurtigt 400 000 solgte eksemplarer. Albummet lå 44 uger på hitlisten, og Papirsklip samt titelsangen er faste ingredienser ved danske lejrbål og stadionkors i dag.

Tematikker: idealisme, fællesskab og myndighedskritik
Historien om Haveje er båret af troen på, at “der må være en plads til os alle”. Filmen stiller spørgsmål til ejendomsret, social ulighed og politiets magtanvendelse - emner, der var brandvarme i begyndelsen af 1980’erne med Christiania-diskussionen som bagtæppe. Samtidig viser den, hvordan idealismen kan forvitre indefra, når vold (rockerne) eller realpolitik (Buhmanns partiapparat) banker på porten.

Anmeldernes dom og billetstrømmen

• Berlingske roste filmens “ufriserede varme”, men mente, at plottet var løst koblet mellem musiknumrene.
• Information fremhævede Ballings skift fra folkekomedie til socialrealisme som “modigt og tiltrængt”.
• Publikum stemte med fødderne: 922 000 solgte billetter gjorde “Midt om Natten” til årets næstmest sete danske film 1984 - kun slået af Spielberg-hittet Indiana Jones and the Temple of Doom.

Kuriosa

1. Flere statister var reelle beboere fra Christiania og B&W’s gamle arbejderboliger og bragte egne kostumer med.
2. Kim Larsen insisterede på, at Bennys ikoniske blå Kansas-jakke ikke blev vasket under hele optagelsen - “den skal lugte af kælder og øl”, som han sagde.
3. Haveje-kulissen stod intakt i to måneder efter indspilningen. Tilstrømningen af nysgerrige tvang kommunen til at rive den ned i november 1983.
4. Replikken “Det’ da klart, vi vil have en folke­afstemning om det her!” blev i 1980’erne et protest-slogan på bannere ved demonstrationer.

Eftermæle
“Midt om Natten” har placeret sig i dansk films kanon som et sjældent møde mellem Ballings sikre hånd, Clausens social satire og Larsens melodiske folkepoesi. Begrebet Haveje er gledet ind i sproget som synonym for enhver skrøbelig fristad, og flere af filmens sange er fast pensum i musikundervisningen i folkeskolen. 40 år efter premieren spilles den stadig hvert år på DR i juledagene - midt om natten, naturligvis.