Forestil dig at rulle et tusind år gammelt stykke stof ud, stadig duftende af ørkensand, og opdage en glimtende silkeinskription, der priser en kalif du kun har mødt i historiebøgerne. Sådan et øjeblik – et stik af nærvær med fortiden – venter bag glasskabe i Kairos museer og under Fustats støvede loftsbjælker. Tiraz, de luksuriøse hoftekstiler prydet med herskernes navne, er ikke bare smukke fragmenter; de er politiske tweets fra middelalderens Egypten, vævet i guld og karmin.

I denne artikel trækker vi trådene tilbage til syv udvalgte fragmenter, der hver især bærer et kongeligt navn – fra tulunidiske pionerer til mamlukkernes pragtsultaner. Sammen udforsker vi hvordan og hvorfor disse stykker stof blev fremstillet, hvilken magt de signalerede, og hvordan de på mirakuløs vis har overlevet gennem brande, oversvømmelser og antikvitetshandlernes ivrige sakse.

Med en guidet tur gennem Kairos tekstilcentre, et kortkatalog over de vigtigste fragmenter og praktiske museumstips i baghånden er du klar til at se Nilen, pyramiderne – og nu også de dronninge- og kalifnavne, der engang vajede over hoffets skuldre. Lad os dykke ned i tirazens broderede univers.

Hvad er tiraz? Teknik, materialer og skrift

Tiraz er en fællesbetegnelse for luksuriøse tekstiler, der bærer inskriptioner med herskerens navn, titler og velsignelser. De fungerede som mobile visitkort for magten – lige så meget politik som pynt.

Hvad betyder ordet tiraz?

Tiraz (طِرَاز) stammer fra arabisk og betyder egentlig “broderi” eller “udsmykning”. I middelalderens islamiske riger kom ordet til at betegne de statsligt kontrollerede tekstiler, som blev produceret i hoffets egne værksteder og uddelt som æresgaver.

Dār al-tirāz – Kaliffens tekstilfabrik

• Organisation: Hver større hovedstad – fra Bagdad til Kairo/Fustat – havde et dār al-tirāz, en “tiraz-husstand”, bestyret af en hofembedsmand (s̩āh̩ib al-tirāz).
• Kontrol: Kun regenten måtte autorisere produktionen; ulovlig efterligning blev straffet som majestætsfornærmelse.
• Produkter: Kaftaner, bånd (manchetborter), turbanindlæg, svøb og bannere – alle prydet med herskerens navn.

Teknikker: Vævet kontra broderet skrift

Teknik	Kendetegn	Fordele	Ulemper
Vævet inskription (tapestry weave)	Bogstaverne er integreret i selve kæde- og skudtrådene.	Slidstærk, kan læses fra begge sider, høj status.	Langsom og dyr proces; kræver specialvæve.
Broderet inskription	Teksten sys på færdigvævet stof, ofte med silke- eller guldbrokade.	Fleksibel, hurtigere at producere, kan opdatere titler.	Mere sårbar for slid; kun én “retside”.

Materialer og farver

1. Linned: Egyptens klassiker; kølende og let at farve.
2. Silke: Importeret gennem Rødehavshavne eller Syrien; forbeholdt eliten.
3. Guld- og sølvtråd: Især på ceremonielle kaftaner; skabte glans i faklernes skær.

Favoritfarverne fulgte både mode og teologi: rødt associeret med magt; indigo/blåt mod onde øjne; samt sort (abbasidisk) og hvid (fatimidisk) som dynastiske signaturer.

Skrifttyper på stof

• Kufisk: Vinkelret, monumental og let at væve i trendløse bånd; dominerer 8.-11. årh.
• Naskh og Muhaqqaq: Rundere, kalligrafisk flydende; bliver almindelig fra 12. årh. hvor broderi vinder frem.

Tiraz-fragmenter er derfor ikke blot stumper stof, men præcise “dokumenter” vævet med tråd: de fortæller, hvem der regerede, hvilke materialer hoffet rådede over, og hvilken æstetik – bogstaveligt talt – der var vævet ind i magtens tekstil.

Kongelige navne og legitimitet: hvorfor de står på tekstiler

I det middelalderlige Egypten var tekstiler ikke blot luksusvarer-de var bærere af magt. Når en herskers navn, titel og velsignelser blev vævet eller broderet ind i et tiraz-bånd, blev stoffet selv et politisk manifest, der kunne cirkulere hurtigere end mønter og ry tigere end kongelige dekreter.

Politisk legitimitet vævet i tråde

• Titulatur: Navnet fulgtes af rangbetegnelser som al-Kalīfah (kalif), al-Sulṭān (sultan) eller al-Amīr (emir) – og ofte af honorificer som nāṣir (beskytter) eller ẓāhir (sejrherre). Jo flere titler, desto højere placering i den politiske hierarki.
• Formularer: Typiske åbninger var ”bi-ism Allāh al-raḥmān al-raḥīm” efterfulgt af ”al-ʿizz wa-al-iqbāl” (ære og fremgang). Den, der bar tekstilet, blev indirekte en kanal for disse velsignelser.
• Synlighed: Tiraz-strimler blev placeret på overarmen, brystet eller rundt om turbanen, så teksten var let at læse ved ceremonielle lejligheder.

Religiøs autoritet og baraka

Inskriptionerne fungerede som baraka (velsignet kraft). Ved at forbinde herskeren med Koran-citater eller profetiske hadith udsendte tekstilet et budskab om guddommelig sanktion:

1. Guds navn → viser fromhed
2. Profetens navn → forankrer legitimitet i islamisk tradition
3. Herskerens navn → binder jordisk magt til det himmelske

Gaveøkonomi og diplomati

Anledning	Modtager	Funktion
Eid-fester	Hoffets elite	Belønning for loyalitet
Provinsbesøg	Lokale guvernører	Synliggør centralmagtens tilstedeværelse
Udenrigsdiplomati	Naboherskere	Skaber alliancer & goodwill

Khadra-kappen (en grøn ceremoniel kaftan) eller smalle tiraz-bånd var således en valuta i en sofistikeret gaveøkonomi, hvor stoffets kvalitet og inskriptionens længde afspejlede giverens generøsitet.

Ceremonielle anvendelser

• Kaftaner: Uddelt ved tronbestigninger; bar ofte sultanens navn i guldbroderi på ærmerne.
• Hovedbånd: Bruges ved militære parader; kufisk skrift indikerede ælde og tradition.
• Svøb til nyfødte prinser: Disse kunne inkludere både faderens og den nyfødtes navn-et symbol på dynastisk kontinuitet.
• Bannerstrimler: Ophængt i paladser og moskeer for at markere suverænitet over rummet.

Visuel magtlegitimering i praksis

Når en amīr red gennem Kairos gader iført en kappe kantet med sit eget, men især sultanens navn, blev hierarkiet fysisk manifesteret. Den, der læste tiraz-skriften, blev mindet om:

”Denne mand handler i sultanens navn-og sultanen i Guds navn.”

Dermed var tiraz ikke bare tekstiler, men mobile monarkerklæringer, der spandt tråde mellem stof, magt og tro-tråde, vi stadig kan følge i museernes montr er i dag.

Kairo og Fustat som tekstilcentrum

Hvis man vil forstå, hvorfor så mange tiraz-fragmenter bærer mærkatet “fundet i Kairo”, må man se mod den gamle hovedstad Fustat og dens efterfølger Kairo. De to bydele lå side om side på Nilens østbred og fungerede gennem seks århundreder som den vigtigste tekstilmetropol i den islamiske verden vest for Bagdad.

Tidslinje: Dynastier der prægede tekstilproduktionen i Kairo/Fustat

Periode	Dynasti	Nøglepunkter for tiraz
868-905	Tulunider	Første statslige dār al-tirāz i Fustat; kombination af linned og importerede silker
969-1171	Fatimider	Flytter hovedstaden til al-Qāhira (Kairo); udvikler luksus-silker med indvævet guld og koralrøde kermes-farver
1171-1250	Ayyubider	Viderefører værksteder; øger eksport til Syrien og Yemen via Rødehavet
1250-1517	Mamlukker	Centraliserer produktionen omkring citadellets værksteder; introducerer broderi med metaltråd

Et knudepunkt for råvarer og færdigvarer

Placeringen midt mellem Middelhavet og Det Indiske Ocean gjorde Kairo/Fustat til et naturligt mødested for handlende:

• Silke og lak fra Khurasan, samit-silker fra Syrien og kunstfærdige farvestoffer som indigo og kermes blev omlastet i byens karavanserai’er.
• NIL-dalen leverede det fine egyptiske hør, der udgjorde basis for mange tiraz-bånd.
• Koptiske vævere og armeniske farvere arbejdede side om side med muslimske kalligrafer i statslige værksteder.

Resultatet var tekstiler, som både visuelt og teknisk forenede østlige og vestlige traditioner-og som hurtigt blev luksusvarer efterspurgt fra al-Andalus til det byzantinske hof.

Dār al-tirāz – Staten som producent

1. Under Tuluniderne lagde man værkstederne tæt på Nilens havne, så de kunne trække på både lokale hørmarker og importerede silker.
2. Fatimiderne udvidede konceptet med flere specialiserede “huse” – én til vævning, én til broderi, én til farvning – og indførte stram kvalitetskontrol via hofembedsmænd.
3. Mamlukkerne centraliserede det hele ved citadellet, hvor sultanen personligt kunne inspicere ordrer til diplomatiske gaver.

Hvorfor så meget er bevaret

Ironisk nok skyldes vores store kendskab til kairoanske tekstiler to destruktive begivenheder:

• Gentagne bybrande: Den mest skæbnesvangre var vizir Shawars brand i 1168, hvor Fustat blev sat i lys lue for at forhindre korsfarerbesættelse. Byen blev ikke fuldstændig genopbygget; i stedet dækkede brandlag af aske og murbrokker tusinder af husholdningstekstiler, inklusive tiraz-rester.
• Det tørre klima: Nilens østbred har langt mindre fugtighed end deltaet mod nord. Tørre aflejringer under nedstyrtede tage fungerede som “iltræk-tætte bokse”, der bevarede fibre og farver.

Fra slutningen af 1800-tallet gravede engelske og franske arkæologer, bl.a. Flinders Petrie og Jacques de Morgan, i disse lag. Sammen med intens handel på antikvitetsmarkedet i begyndelsen af 1900-tallet førte det til, at Kairo-navnet hænger på utallige fragmenter i verdens museer-ofte uden præcise koordinater, men næsten altid med den tørre lugt af gammelt Fustat-støv.

Global efterspørgsel – Lokal ekspertise

Den enorme eksport gjorde, at motiver og teknikker fra Kairo/Fustat fik normerende status i den islamiske verden. Når man møder kongelige navne på tiraz-bånd i Tunesien, Iran eller selv i Skandinaviske samlinger, er der stor sandsynlighed for, at de er vævet, farvet eller i det mindste designet i Nildalen.

Dermed udgør de kairoanske værksteder ikke bare en sidenote, men epicenteret for middelalderens tekstilkunst-og kulissen bag de syv fragmenter, vi dykker ned i senere.

Sådan læser vi fragmenterne: datering, titulatur og proveniens

Når et lille stykke tiraz ligger foran os – måske kun få centimeter bredt – er det fristende straks at ville kende både årstal, værksted og den hersker, som engang bar det. Men vejen fra tekstil­fragment til historisk kilde er alt andet end lige. Her er de vigtigste redskaber, som forskere og konservatorer bruger til at læse et fragment.

1. Tekstaflæsning: Formler, navne og titulatur

1. Identifikation af navne: Først lokaliseres de elementer i båndet, der ligner ord som ʿabd Allāh, al-imām, al-sulṭān eller personlige navne. Selv et par velkendte bogstaver kan være nok til at foreslå en bestemt kalif eller sultan.
2. Formler og velsignelser: Tiraz indeholder ofte standardiserede fraser som al-ʿizz wa-l-iqbāl (ære og fremgang) eller naṣr min Allāh (sejr fra Gud). Gentagelser af disse kan bruges til at udfylde manglende dele og sikre læsningen.
3. Titulatur som tidsmarkør: Titler som al-Muʿizz li-Dīn Allāh (Fatimid) eller al-Nāṣir Muḥammad (Mamluk) optræder kun i afgrænsede perioder. Matcher titulaturen et bestemt regentnavn, har man i praksis en terminus post quem.

2. Skriftstilarter og palæografi

Stil	Tidsramme (Egypten)	Kendetegn
Kufisk (vinklet)	800-1000	Retvinklede bogstaver, fravær af prikker, ofte vævet i linned
Floriated/blad-kufisk	900-1100	Blad- og palmetmotiver integreret i bogstaverne
Naskh	1100-1300	Slank, afrundet, klare prikker; egnet til fin silke-broderi
Thuluth	1200-1400	Lange op- og nedstregere, dekorative kurver; typisk Mamluk silke

Kombineres palæografi med titulatur, skærpes dateringen markant. Et fragment med vinklet kufisk og navnet Ahmad ibn Tulun passer perfekt i slut-800-tallet, mens thuluth og et Mamluk-navn aldrig hører sammen med linned.

3. Væveteknikker som kronologi

1. Tapisserie (plain weave med indvævede mønstre) dominerer tidlige tiraz (Tulunid/Abbasid).
2. Samit (compound twill) og lampas introduceres under Fatimiderne sammen med øget silkehandel.
3. Broderet silke på bomuldsgrund bliver populært under Ayyubider og tidlig Mamlukperiode, hvor hurtig produktion til ceremonielle gaver var vigtig.

Under mikroskop kan man se bindingsmønstre og trådantal, som matcher kendte teknikker i vel­dokumenterede eksemplarer.

4. Naturvidenskabelige analyser

• C14-datering: En ganske lille fiberprøve kan give en alder med ±30-50 år. Metoden er særlig nyttig, når teksten er ulæselig eller sekundært anvendt.
• Farvestofanalyse (HPLC & FTIR): Påviser indigo, kermes, cochenille eller syntetiske farver. Fund af syntetiske aniliner kan afsløre forfalskninger eller senere reparationer.
• Fiber-identifikation (SEM): Skelner med høj sikkerhed mellem silke, bomuld, linned og ulvne blandinger – vigtigt da visse fibre først dyrkes/importeres på bestemte tidspunkter.

5. Proveniensproblemet: Fra fustat til antikvitetsmarkedet

De fleste tiraz-fragmenter i museer uden for Egypten blev opkøbt i Kairo mellem ca. 1880 og 1930, hvor gamle lossepladser i Fustat blev udgravet (eller plyndret). Dokumentationen er ofte sparsom: “Purchased in Cairo” er et standardnotat i mange accessionsregistre.

Det giver tre udfordringer:

1. Manglende kontekst: Uden nøjagtig findested kan vi ikke koble fragmentet til andre fundlag, som kunne give datering.
2. Sammenblanding af perioder: Handlere blandede ofte stykker fra forskellige dynastier for at skabe “sæt”.
3. Risiko for forfalskninger: Efterspørgslen skabte et marked, hvor ældre linned fik påsyet nyere broderi for at ligne tidlig tiraz.

6. Etik og bevaring

• ICOM’s Red List for Egyptian Cultural Objects at Risk minder om, at uregistrerede tiraz i handel efter 1970 bør betragtes som mistænkelige.
• Museer dokumenterer i dag enhver konservering digitalt og undgår invasive prøver, hvis ikke der foreligger forskningsbegrundelse.
• Forskere deler højopløselige billeder og spektroskopiske data online, så yderligere test kan ske uden nye fiberudtag.

Ved at kombinere tekstaflæsning, palæografi, væveteknik, naturvidenskab og kritisk proveniens­analyse kan selv et beskedent fragment forvandles til en præcis kronologisk markør – eller afsløres som en moderne montage. Det er langsomt, tålmodigt arbejde, men netop heri ligger nøglen til at forstå den kongelige iscenesættelse, som tiraz plejede: skrift vævet ind i klæderne, mere varig end ord, og i dag stadig læsbar gennem lag af tid.

Syv eksempler fra Kairo: et kortkatalog over tiraz med kongelige navne

1. Tulunide-fragment med navnet ahmad b. Ṭūlūn

   Dynasti / Hof	Tuluniderne
   Anslået datering	ca. 880-895 e.Kr.
   Titulatur	al-amīr al-kabīr (“den store fyrste”) + velsignelsen naṣr min Allāh
   Materiale / teknik	Linned med indvævet silke­tråd; skriften er indvævet i glanssilke (taqueté)
   Visuelle kendetegn	Bred vandret bånd­kant i mørk okker; monumental kufisk skrift med spidse lodrette afslutninger
   Oplev lignende	Museum of Islamic Art, Kairo (inv. 20750); mindre fragmenter i V&A, London

   Fragmentet er fundet i Fustats brandlag og viser, hvordan tidlige tirāz stadig efterlignede abbasidisk hof­stil, men med lokal magtmarkering.

2. Provins-abbasidisk bånd for guvernøren khumārawayh b. Ahmad

   Dynasti / Hof	Abbasidisk (egyptisk provins)
   Anslået datering	ca. 905-915 e.Kr.
   Titulatur	wālī Miṣr (“guvernør af Egypten”) + al-mutawakkil ʿalā Allāh
   Materiale / teknik	Bleget linned; broderet skrift i grønt silke­garn (mutaqaddar)
   Visuelle kendetegn	Smal båndstrimmel med gentaget palmet-motiv mellem ordene
   Oplev lignende	Koptisk Museum, Old Cairo (særmagasin); parallel i MET, New York (acc. 38.40)

   Broderi frem for vævning antyder et mindre hof­værksted, men navnets tilstedeværelse gjorde båndet ophøjet nok til at indgå i gaveuddeling.

3. Fatimid-fragment med kaliffen al-muʿizz li-dīn allāh

   Dynasti / Hof	Fatimiderne
   Anslået datering	962-975 e.Kr. (før flytningen til Kairo 973)
   Titulatur	al-Imām al-Maʿṣūm + ḥujjat Allāh
   Materiale / teknik	Cremefarvet silke i lampas; indvævet guld-wrapped tråd (zari)
   Visuelle kendetegn	Skinnende guldskrift i flot florale kufisk; vekslende roset-medaljoner
   Oplev lignende	NMEC, Fustat (ny basisudstilling); ét stykke i Louvre, Paris (OA 6519)

   Fragmentet viser Fatimidernes brug af guld for at understrege kaliffens shiitiske ubesmittede status (ismaʿ).

4. Sen-fatimidisk svøb med al-ʿāḍid li-dīn allāh

   Dynasti / Hof	Fatimiderne
   Anslået datering	ca. 1150-1171 e.Kr.
   Titulatur	Amīr al-muʾminīn + bønnen al-khilāfa al-bāqiya (“det evige kalifat”)
   Materiale / teknik	Fin silke-twill; indfarvet med kraprød
   Visuelle kendetegn	Løkkebogstaver i neskhī, afbrudt af små ottekantede stjerner i gul okker
   Oplev lignende	Museum of Islamic Art (reserve); Eremitage-samlingen, Skt. Petersborg

   Den røde farve antyder ceremoniel brug som spædbarns­svøb eller som dekorativ accessorie under Eid-processionerne.

5. Ayyubidisk bånd med sultan ṣalāḥ al-dīn (saladin)

   Dynasti / Hof	Ayyubiderne
   Anslået datering	1174-1193 e.Kr.
   Titulatur	al-Malik al-Nāṣir (“den sejrrige konge”) + korancitat inna naṣr Allāh qarīb
   Materiale / teknik	Linnedgrund med silke-broderi; dobbelttrådet stikkesting
   Visuelle kendetegn	Slyngede kukhum-kufisk bogstaver; rand med hvide prikkede bordurer
   Oplev lignende	Damaskus Nationalmuseum har et parallelt stykke; i Kairo udstilles et fragment sporadisk i NMEC

   Saladins navn ses sjældent på tekstiler; fragmentet menes at have været del af en parade­kaftan for hædersgæster efter erobringen af Jerusalem.

6. Tidlig bahrī-mamlukkisk tirāz for sultan baybars al-bunduqdārī

   Dynasti / Hof	Mamlukker (Bahri-linjen)
   Anslået datering	1260-1277 e.Kr.
   Titulatur	al-Sultan al-Malik al-Ẓāhir + emblemet af en springende løve
   Materiale / teknik	Hvid bomulds­muslin; farvet silke­inklædt brokade (lampas)
   Visuelle kendetegn	Løve-figuren skiftevis med kartusche med navnet; blå-hvid farveholdning
   Oplev lignende	Museum of Islamic Art (galeriet “Mamluk Textiles”); trekantsnit i British Museum, London (EA 92991)

   Mamluk­heraldik smelter sammen med tirāz-traditionen; løven er Baybars’ personlige emblem og forvarslede sultanens tilstedeværelse ved hofceremonier.

7. Sen circassisk-mamluk fragment for sultan qāytbāy

   Dynasti / Hof	Mamlukker (Circassisk linje)
   Anslået datering	ca. 1480-1490 e.Kr.
   Titulatur	al-Malik al-Ashraf (“den ædelglimtende konge”) + udråbet ẓafar (“sejr”)
   Materiale / teknik	Broderet silke på fin hamp; sølv-gallun indsat
   Visuelle kendetegn	Tæt, elegant thuluth-skrift i sølvtråd; baggrund fyldt med arabesque-vinranker
   Oplev lignende	Shrine-komplekset i Cairo Citadel viser rekontextualiserede stykker; yderligere eksempler i Topkapi-paladset, Istanbul

   Fragmentet demonstrerer, hvordan tirāz-praksissen mod slutningen af Mamluk­tiden blev mere ornamental og integreret i luksuriøse beklædnings­dele snarere end separate bånd.

Se dem i dag: museer, samlinger og praktiske tips i Kairo

Selv om de fleste tiraz-fragmenter i dag befinder sig på magasiner rundt om i verden, kan du stadig opleve et udvalg i Kairo. Her er tre museer, som regelmæssigt viser islamiske tekstiler-herunder tiraz med kongelige navne-samt praktiske råd til besøget.

Museum of islamic art (mia), bab al-khalq

• Hvorfor besøge: MIA rummer en af de største islamiske tekstilsamlinger i Mellemøsten, herunder flere Fatimid- og Mamluk-fragmenter fra de gamle tyrāz-værksteder i Fustat.
• Udstilling: Tiraz vises roterende i Textiles & Carpets Gallery; se efter bånd med titlen al-Sultan al-Malik al-Nāṣir (Mamluk).
• Åbningstider: 09:00-17:00 dagligt (fredag lukket 11:30-13:30 for fredagsbøn).
• Billetpris (2024): 120 EGP voksne / 60 EGP studerende. Kombi-billet med Gayer-Anderson-museet fås ved skranken.
• Foto: Mobilfoto uden blitz gratis; DSLR-tilladelse ca. 50 EGP (spørg vagten).
• Tip: Gallerierne er kraftigt airconditionerede-medbring et let tørklæde.

Koptisk museum, old cairo (misr al-qadīma)

• Hvorfor besøge: Selv om museet fokuserer på koptisk kunst, opbevares flere tidlige tiraz-fragmenter (Tulunid og Abbasid) fundet under udgravninger ved Fustat; de vidner om den tekstile kontinuitet mellem muslimske og kristne værksteder.
• Udstilling: Se skuffe-montre i stueetagen nær det lille bibliotek; udskiftning hver 4.-6. måned pga. lysfølsomhed.
• Åbningstider: 09:00-16:00 dagligt.
• Billetpris: 100 EGP voksne / 50 EGP studerende.
• Foto: Mobilfoto uden blitz gratis. Stativ ikke tilladt.
• Tip: Kombinér med et besøg i de nærliggende kirker og Ben Ezra-synagogen for en hel dag i Old Cairo.

National museum of egyptian civilization (nmec), fustat

• Hvorfor besøge: Det nyeste af Kairos museer viser et bredt kulturhistorisk narrativ; tekstilgalleriet har multimedia-belysning og beskrivelser på både arabisk og engelsk.
• Udstilling: En roterende væg med tiraz-bånd fra Ayyubid-perioden, bl.a. med navnet al-Malik al-ʿĀdil. QR-koder giver adgang til high-res fotos og vævetekniske diagrammer.
• Åbningstider: 09:00-17:00 (daglig) + aftenåbent 18:00-21:00 fredag & lørdag.
• Billetpris: 200 EGP voksne / 100 EGP studerende. Mumiegalleriet er inklusiv.
• Foto: Mobilfoto tilladt; blitz og videostabilisator kræver særlig tilladelse.
• Tip: Besøg på hverdage efter kl. 15 for færre skolegrupper.

Hurtigt overblik

Museum	Primære tiraz-perioder	Rotation (måneder)	Nærmeste Metro
MIA	Fatimid, Mamluk	3-4	Mohamed Naguib (linje 2)
Koptisk Museum	Tulunid, Abbasid	4-6	Mar Girgis (linje 1)
NMEC	Ayyubid, Mamluk	6	Mar Girgis (linje 1) + 15 min. gang eller taxi

Praktiske rejsetips

1. Bedste sæson: Oktober-april hvor temperaturen (18-27 °C) gør museumsbesøg og byvandring mere behagelige.
2. Kø & varme: Sommermånederne kan nå 40 °C-planlæg indendørs museer midt på dagen og tidlige aftenture ved Nilen.
3. Sikkerhed & rygsække: Indgangen til alle tre museer har sikkerhedsscanner; store tasker skal i garderobe (gratis).
4. Sprog: Skilte er på arabisk og engelsk; nogle tiraz-etiketter har desuden fransk takket være tidligere udlån.
5. Udstillingsrotation: Spørg frontdesk om netop dine ønskede fragmenter er fremme; vær beredt på, at skrøbelige tekstiler ofte hviler i mørke magasiner i op til et år ad gangen.

Tip fra redaktionen: Har du god tid i Kairo, så tjek også små private gallerier som Bayt al-Sinnari (Sayyida Zeinab), som indimellem viser studieudstillinger af tiraz-kopier fra lokale designskoler.