Hvad sker der, når en hærfører med kejserdrømme medbringer flere hundrede videnskabsfolk til Nilens bredder? Resultatet blev et af historiens mest ambitiøse bogværker: Description de l’Égypte. På siderne – nogle så store som et spisebord – folder Kairo sig ud i minutiøse kobberstik, præcise kort og forførende beskrivelser, der for første gang gav Europa et detaljeret snapshot af den myldrende storby.

Fra citadellets vindblæste bastioner til de snævre gyder i Khan el-Khalili lod Napoleons savants intet motiv være uberørt. De målte, tegnede og noterede – ikke bare for at tilfredsstille videnskaben, men også for at besnære et europæisk publikum, der tørstede efter Orientens mysterier. Kairo blev både laboratorium og kulisse i et projekt, hvor oplysningstiden mødte koloniale ambitioner.

I dag – mere end 200 år senere – kaster værket stadig lange skygger. Graveringerne kan bruges som et tidsvindue, hvorfra vi kan sammenligne fortidens Kairo med nutidens urbane virvar. Men de afslører også de blinde vinkler i den franske linse: hvem der fik lov at tale, og hvem der blev reduceret til eksotisk bagtæppe.

I denne artikel dykker vi ned i felttogets dramatiske baggrund, bladre gennem de gigantiske bind, læser mellem linjerne og viser dig, hvordan Description de l’Égypte kan blive din egen rejseguide, næste gang du står foran moskéen Ibn Tulun eller forhandler om priser i basarens støvede skygger. Velkommen til Kairo anno 1800 – og til Kairo lige nu.

Baggrund: Napoleons felttog og tilblivelsen af ‘Description de l’Égypte’

Da Napoléon Bonaparte sejlede mod Alexandrias kyst i juli 1798, var målet dobbelt: at ramme Storbritanniens handel med Indien ‒ og at iscenesætte et fransk oplysningsprojekt i det, europæerne opfattede som civilisationens vugge. Den militære del af ekspeditionen er veldokumenteret, men mindst lige så bemærkelsesværdig er den videnskabelige: Commission des Sciences et des Arts, de såkaldte savants, der kom til at ændre Europas forhold til Egypten for altid.

Fra krigstogt til oplysningslaboratorium

1. Ægyptenfelttoget (1798-1801)
   
   • Frankrig ville svække britisk indflydelse i Middelhavet og åbne en alternativ handelsrute til Østen.
   • Egypten var dengang de facto styret af mamelukkerne under formel osmannisk overhøjhed – et regime Napoleon vurderede kunne væltes hurtigt.
   • Kampene ved blandt andet Embabeh og Abukir gjorde Kairo til fransk hovedkvarter, indtil en britisk-osmannisk koalition tvang kapitulationen i 1801.
2. Savant-ekspeditionen
   
   • Bestod af ca. 160 videnskabsfolk, ingeniører, kunstnere og trykkere ‒ alt fra zoologen Étienne Geoffroy Saint-Hilaire til arkitekten Jean-Baptiste Jollois.
   • I august 1798 grundlagdes Institut d’Égypte i Kairos Azbakiyyah-kvarter, hvor foredrag og feltrapporter blev udvekslet midt under besættelsen.
   • Gruppen var udstyret med det nyeste måleudstyr, mobile trykpresser og en ambition om at kortlægge landets antikke fortid og samtidige samfundsforhold.

Tilblivelsen af description de l’égypte

Delværker	Indhold	Bind (1. udgave)
Antiquités	Templer, grave, obelisker & inskriptioner	5 tekst + 10 planchebind
État Moderne	Byplaner, befolkning, teknologi, håndværk	2 tekst + 10 planchebind
Histoire Naturelle	Flora, fauna og geologi	2 tekst + 4 planchebind
Carte géographique	Verdenskendt kort over Nildalen (1:100.000)	1 atlasbind

I alt udkom 23 tekstbind og 9.000+ sider ledsaget af 894 kobberstikplancher mellem 1809 og 1828. Trykket foregik i Imprimerie Impériale (senere Royale) i Paris i det såkaldte atlas grand-aigle-format (ca. 70 × 110 cm) ‒ på det tidspunkt verdens største bogproduktion.

Kairo som nøglescene

• Byen tjente som logistisk knudepunkt: herfra drog målehold ud til pyramidernes plateau, til moskeer i Fustat og ned langs Nilen.
• Citadellet blev base for ingeniørtropper; i de gamle mamlukkvarterer udførte arkitekter minutiøse opmålinger af moskeerne Ibn Tulun og Sultan Hassan.
• Hverdagslivet dokumenteres i graveringer af basar-strøg, koptiske kvarterer og Nilens kanalsystem ‒ en unik førstehåndsskildring fra før moderniseringerne under Muhammad Ali.

Fra kejserlig coffee-table-bog til egyptologiens grundsten

Selv om værket oprindelig var tænkt som propaganda for Napoleons storhed, blev det hurtigt et akademisk referenceværk. I København modtog Det Kongelige Bibliotek allerede i 1812 prøveplancher; senere anskaffede Kunstakademiet et komplet sæt, der inspirerede danske arkitekter som Gottlieb Bindesbøll. I Paris vakte bogen begejstring blandt orientalister, og Jean-François Champollion brugte illustrationerne i sit arbejde med hieroglyf-decifreringen.

Med Description de l’Égypte skabtes således både et videnskabeligt monument og et kolonialt spejl, der kom til at forme Europas – og Danmarks – syn på Kairo i årtierne efter 1800.

Kairo i billeder og kort: byens topografi, monumenter og hverdagsliv

Når man bladrer i bindene af Description de l’Égypte, går Kairo fra at være en svimlende storby af lyd og støv til en by, der kan studeres millimeter for millimeter. Ingen anden kilde fra begyndelsen af 1800-tallet tilbyder så detaljeret et visuelt atlas over hovedstadens lag af middelalder, osmannertid og nutidsliv.

Panoramaet: Citadellets strategiske højdepunkt

Det første blik mange europæere fik af Kairo, var graveringen “Vue générale du Caire prise du Mokattam”. Savanterne opstillede deres måleinstrumenter på Mokattam-bjergskråningen og skabte et næsten fotografisk panorama, hvor Citadellet træder frem som byens militære og symbolske akse. Tegnerne brugte camera obscura og triangulering fra flere stativer, hvilket gjorde det muligt at fange moskékupler og minareter med få graders afvigelse i horisonten.

Kort og planer: Byens skelet på papir

• “Plan de la Ville du Caire” (État Moderne, Pl. 1-3) – Ét sammenfoldeligt kort i ca. 1:5.000, der opdeler byen i 24 kvarterer (harat) og markerer porte, suq’er og moskéer.
• Hydrauliske sektioner af Nilens kanaler (Khalig-al-Masri) med målinger af dybdevariationer gennem året.
• Profiltegninger af gader: fra den brede Sharia al-Azhar til labyrinten i Darb al-Ahmar.

Måleholdet kombinerede klassisk landmåling (chain survey) med astronomiske observationer for at fastlægge længde- og breddegrader. Nøjagtigheden regnes i dag til ±1 %, imponerende for en by med myriader af blinde gyder.

Monumenternes ansigter

Plade	Monument	Detaljeret fokus	Nutidsstatus
Antiquités, Pl. 42-45	Moskéen Ibn Tulun	Grundplan, minaret-spiral, stukbånd	Står næsten uændret; stucco-detaljer nedbrudt
Antiquités, Pl. 60-63	Moskéen Sultan Hassan	Tværsnit, stalaktit-portaler	Under løbende restaurering
Antiquités, Pl. 68	Al-Azhar-komplekset	Fem minareter set i perspektiv	Markant udvidet med moderne fløje

Basarer og boligkvarterer: Byens pulserende netværk

I bindet État Moderne vendte savanternes kobberstik sig fra monumental storhed til hverdagsrum. Pladerne viser:

1. Khan el-Khalili: overdækkede gader, hvor lys filtreres ned gennem træ-mashrabiyyat, gengivet med skygger, der afslører tidspunktet på dagen.
2. Private gårdhuse i Gamle Kairo med kortlagte luftskakter (malqaf) – et indblik i klimaarkitektur før aircondition.
3. Gulerods-bundter og kaffemorter på en suq-bod: små genstande, der viser, at målebåndene blev suppleret af et etnografisk blik.

Metoderne bag kobberpladen

Savant-holdet bestod af arkitekter, ingeniører og kunstnere som Étienne-Louis Bouhot og Jacques-Joseph Rifaud. De arbejdede i tre faser:

1. Feltmåling med kompas, oktant og målestok.
2. Renset kontur på vellum, hvor forskere og tegnere sammen markerede referencelinjer.
3. Kobbergravering i Paris: Skygger og staffagefigurer lagt til for at “levendegøre” motiverne for et europæisk publikum.

Denne sidste fase introducerede ofte romantiske elementer – tætpakkede kamelkaravaner eller beduinsilhuetter – som ikke nødvendigvis var til stede på det faktiske måle-tidspunkt.

Hvad kort og billeder afslører om byens struktur

• Det middelalderlige gadenet ligger stadig som en fiskebensstruktur mellem citadellet og Nilen.
• Nilens sæsonoversvømmelse formede byens udvidelse vestpå; pladerne dokumenterer midlertidige dæmninger, der i dag er afløst af permanente kajanlæg.
• Afbillederne af beboelsesgårde demonstrerer kønsadskilte zoner – noget der sjældent nævnes i samtidige rejseberetninger.

Sammenlagt giver sektionen om Kairo i Description de l’Égypte os ikke blot topografiske data, men et stykke levende byhistorie, man stadig kan navigere efter i dag – med det nødvendige kritiske kompas i baghånden.

Videnskab og kolonialt blik: læsning med og mod kilden

Napoleons savanter rejste til Kairo med teodolitter, mikroskoper og kobberstikpressere, men også med forudindtagede forestillinger om Orienten. Resultatet blev en monumental kortlægning, hvor nøjagtige målinger og minutiøse snit-tegninger går hånd i hånd med iscenesættelser, der bekræfter samtidens europæiske fantasier om det “eksotiske” Østen. At læse Description de l’Égypte i dag kræver derfor et dobbelt blik: en beundring for den empiriske grundighed – og en kritisk sans for de koloniale strukturer, der formede materialet.

Videnskab i uniform

• Måling som magt: Optegningen af moskéer, gader og vandløb blev muliggjort af militær beskyttelse; dataindsamlingen var uløseligt knyttet til den franske besættelse.
• Disciplinernes spændvidde: Arkæologi, botanik, meteorologi, statistik – alt blev katalogiseret, men ofte uden reflekteret dialog med lokale lærde traditioner.
• Instrumentel objektivitet: Brug af kamera obscura og trigonometriske kæder gav hidtil uset præcision, hvilket stadig gør værket værdifuldt for byhistorikere.

Orientalistisk iscenesættelse

Samtidig udvalgte kunstnerne vinkler, der fremhævede ruiner, souq-trængsel og “farverige typer”. Hverdagslivet reduceres til pittoreske tableauer:

Fransk billedtekst	Mulig bias	Fraværende stemmer
“Femme du Caire prenant le café”	Kvinder fremstilles som statiske objekter til beskuelse.	Kvindernes egne fortællinger om rum, arbejde, religion.
“Vue pittoresque de la rue des Marchands”	Fokuserer på ‘myldrende kaos’ vs. fransk orden.	Erfaringer fra de handlende, priser, kommercielle netværk.
“Habitations modernes des Arabes”	Stereotypisk etnografisk typologisering.	Arkitekters og beboeres egne designvalg, sociale koder.

Hvem taler – Og hvem tavses?

1. Til stede: Franske ingeniører (Gaspard Monge), naturforskere (Étienne Geoffroy Saint-Hilaire) og militære redaktører.
2. Marginaliseret: Cairenske lærde fra al-Azhar, lokale håndværkere, kvinder i husholdningerne, fellahin fra Nilbredden.
3. Konsekvens: Værket cementerer idéen om, at viden om Kairo produceres i Europa – en asymmetri, der først udfordres i det 20. århundrede.

Fra kairo til københavn – Europæisk (og dansk) reception

Allerede i 1802 lå prøvetryk af kobberstikkene på skriveborde i Paris, Wien – og København. Den Kongelige Militære Højskole indkøbte bind til kadetundervisning, mens Kunstakademiets arkitekter lod sig inspirere af mamluk-søjler og mashrabiya-udsmykninger. I aviser som Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger beskrev anmeldere Kairo som “ruinernes by”, et ekko af den franske framing.

Den brede europæiske Egyptomania – obelisker på Place de la Concorde, tempelmotiver i Biedermeier-møbler – kan spores direkte til Description. For Kairo betød det et dobbeltsyn: byen blev både et videnskabeligt case-studie og en scenografi for orientalistiske drømme.

At læse med og mod kilden i dag

• Brug graveringerne som empiriske snapshots, men opsøg samtidige arabiske kilder (f.eks. al-Jabartis kronik) for kontekst og kontrast.
• Vær kritisk over for billedkompositioner: spørg, hvor kunstneren stod, hvem der blev fjernet fra scenen, og hvorfor.
• Sammenlign beskrivelser af sociale praksisser (markedsskik, religiøse processioner) med nutidige antropologiske studier – hvilke fortolkninger fastholder koloniale stereotyper?
• Bemærk sproget: “civilisation” vs. “fanatisme” – kodeord, der legitimerede militær tilstedeværelse.

Med dette kritiske apparat i bagagen kan Description de l’Égypte stadig være en guldgrube: ikke blot som guide til Kairo anno 1800, men som spejl, der afslører, hvordan viden, magt og forestillinger flettes sammen i byens lange, komplekse historie.

Efterliv og relevans i dag: sådan bruger du værket på din Kairo-tur

Du behøver ikke at eje et forgyldt folio-sæt for at dykke ned i Description de l’Égypte. Flere institutioner har lagt hele værket gratis online. Nedenfor finder du de mest brugervenlige indgange:

• Gallica (Frankrigs Nationalbibliotek) – fuld resolution af samtlige bind, inklusive de enorme atlas-plancher. Søg på “Description de l’Égypte” og filtrér på “planches” for at hente kort og udsigtsbilleder som PDF eller JPG.
• Bibliothèque de l’Institut de France – rå skanninger af de eksemplarer, der fulgte savanterne hjem til Paris. God hvis du ønsker at zoome ind på håndskrevne rettelser.
• Det Kongelige Bibliotek, København – har ét af de komplette sæt (trykt 1809-1829). Bindene er ikke alle digitaliseret, men kan bestilles til læsesalen. Perfekt stop, før du flyver mod Kairo.
• Google Arts & Culture – kurateret online-udstilling, der sammenholder 15 nøgleplancher med nutidsfotos.

Vil du se de fysiske bind, kan du også besøge Museo Egizio i Torino eller Bodleian Library, Oxford, som lejlighedsvis udstiller udvalgte tavler.

Tre byvandringer: Fra kobberstik til fortovskant

Nedenstående ruter er tænkt som halvdagsudflugter (3-4 timer hver). Hent de relevante graveringer på smartphone eller tablet hjemmefra – eller print dem i A3 og leg tidlig 1800-tals-savant på gaden.

1. Citadellets panorama & Mamlukernes moskéer
   • Start ved Bab al-Azab (den sydlige port), hvor savanterne opstillede deres store camera obscura.
   • Sammenhold planchen “Vue générale de la ville du Caire prise du côté du midi”. Bemærk fraværet af nutidens højhuse i Helwan-retningen.
   • Gå ned ad Sharia al-Suyufiyya til moskéen Sultan Hassan. Tjek dens ground-plan i bind III, pl. 27, og se hvordan gårdhavens proportioner stadig passer på centimeteren.
   • Afslut ved Rifa’i-moskéen – slet ikke eksisterende i Napoleons tid, hvilket gør kontrasten tydelig.
2. Islamisk Kairos basarer
   • Begynd ved Khan el-Khalili. I graveringen “Intérieur du bazar du Caire” fylder hvælvede trælofter billedfeltet; i dag er mange erstattet af bølgeblik.
   • Følg al-Muizz-gaden nordpå til Qalawun-komplekset. Kryds-tjek kordegangen og belysningsskakterne – detaljer savanterne målte minutiøst.
   • Slut ved Bab al-Futuh. Her viser værket byportens defensive udformning, mens du nu hører trafikstøj og ser caféparasoller.
3. Nilens kanaler & Ibn Tulun
   • Tag en felucca eller gå langs Cornichen til hvor Khalig-kanalen mundede ud. Den blev tilkastet i 1890’erne, men plancherne fra bind V dokumenterer dens bredde og bro-arkader.
   • Taxi til moskéen Ibn Tulun. Sammenlign minaretens ydre spiral med planchen “Vue de la mosquée d’Ibn Touloun”. Kun få restaureringer har ændret silhuetten.
   • Afslut i Gayer-Anderson-museet (tilstødende hus fra 1600-tallet). Her ses stadig mashrabiya-vinduer som dem savanterne tegnede i boligplancherne.

Hvad er forandret siden 1800-tallet?

Element	1800-tallet	I dag
Nilens bred	Åbne flodsletter, ingen dæmninger.	Corniche-motorvej, landindvinding, brobyggeri.
Khalig-kanalen	Ferskvandsåre gennem byen, trafik af småbåde.	Tildækket; nu Sharia Port Said med fire vejbaner.
Byens skyline	Minareter dominerer, få strukturer over 30 m.	Blandet silhuet med moderne højhuse og TV-tårn.
Befolkningstal	Ca. 260.000	Over 20 mio. i metroområdet

Sådan giver værket dybde til din rejse

Description de l’Égypte fungerer som et tidsmaskine-filter: du ser ikke blot monumenterne, men også de sociale lag, gadernes kurver og Nilens ebbe-flod, sådan som de fremstod før industrien og asfalten. Når du står med en 220 år gammel planche i hånden, får du:

• Kontekst – forstå, hvorfor visse dele af Kairo er fredet, mens andre er nyere tilføjelser.
• Detaljespotting – jag de samme kufiske bånd over en port eller de samme små kuplede gravmæler i Mamlukkvarteret.
• Kritisk blik – reflekter over, hvad savanterne valgte at tegne (monumenter) og hvad de udelod (kvindernes rum, slumområder).

Uanset om du er første-gangsbesøgende eller vender tilbage til Kairo, giver Description de l’Égypte et sæt linser, der lader dig se både den by, der var, og den by, der konstant bliver til.