Få stoppet blyanten, før du slider viskelæderet ned! Har du siddet med weekendens kryds og knurret over ledetråden “Avisen Danmark”? Du er langt fra den eneste. Selv erfarne krydsordsløsere kan gå i stå, når en tilsyneladende enkel avis-henvisning pludselig føles som en labyrint af bogstaver.
I denne guide dykker vi ned i, hvad “Avisen Danmark” egentlig kan betyde - og hvorfor løsningen kan gemme sig bag alt fra en kryptisk forkortelse til et fuldt avistitel uden mellemrum. Med hurtige bud på 2-4 bogstaver, klassiske presseord og de lange egennavne får du alle de værktøjer, du behøver for at ramme plet næste gang krydset spørger efter landets aviser. Klar til at knække koden? Bliv hængende og find svaret herunder!
Hvad kan “Avisen Danmark” dække over?
Ledetråden “Avisen Danmark” er langt fra entydig. I et krydsord kan den både pege på et helt konkret medie, en mere generel beskrivelse af pressen - eller noget symbolsk. Derfor er det altid værd at stoppe op og spørge: Hvilken vinkel har krydset valgt?
Den konkrete titel: Siden 2017 har Jysk Fynske Medier udgivet et landsdækkende tillæg med netop navnet Avisen Danmark. Det består af 13 felter, hvis man - som krydsordsforfattere ofte gør - sløjfer mellemrummet (AvisenDanmark). Optræder der et stort A i krydset, eller taler opgaven om “et dagligt tillæg”, er det som regel denne specifikke titel, løsningen sigter til.
Den generelle betydning: I andre opgaver skal “Avisen Danmark” forstås som en hvilken som helst dansk avis - altså blot pressen eller dansk dagspresse. Så kan svaret ende i alt fra “avis”, “medie” eller “tryk” til korte aviskoder som BT eller JP, alt efter felternes antal.
Den overførte betydning: Endelig bruges begrebet undertiden om pressen som “den fjerde statsmagt”. I krydsord oversættes det typisk til FjerdeStatsmagt (16 felter, uden mellemrum). Husk desuden, at konstruktioner som JyllandsPosten eller KristeligtDagblad ofte skrives uden bindestreg og at æ/ø/å kan omformes til ae, oe og aa - alt efter bladets eller krydsordsbladets konventioner.
Hurtige bud (2–4 bogstaver)
“Avisen Danmark” kan i de helt korte felter ofte gemme sig i form af ultrakompakte avisforkortelser - krydsordets svar på lyn-overskrifter. Når du kun har 2-4 bogstaver at gøre godt med, er chancen stor for, at løsningen blot er avisens initialer.
Husk, at krydsord sjældent bruger punktummer, mellemrum eller specialtegn: J.P. bliver til JP, og Jydske-Vestkysten ender som JV. På samme måde forsvinder æ/ø/å oftest eller erstattes (f.eks. Å → AA), så du kun står tilbage med rene versaler.
De klassiske 2-bogstavsløsninger er: BT (tidl. Berlingske Tidende), EB (Ekstra Bladet) og JP (Jyllands-Posten). De optræder så ofte, at mange krydsredaktører regner dem som standardfyld - lidt ligesom “matador”, der både kan være tv-serie, spil og tyrefægter.
Har du i stedet tre eller fire felter, er der to sikre bud mere: KD (Kristeligt Dagblad) og JV (JydskeVestkysten). Får du brug for ét ekstra felt, kommer mediekoncern-forkortelsen JFM (Jysk Fynske Medier) ind i billedet - især hvis ledetråden handler om udgiver snarere end selve avisen.
Tip: Tjek krydsbogstaverne fra de andre ord. Har du f.eks. _B, peger alt på EB; står der _P, er JP sandsynlig. Dermed kan du hurtigt afgøre, hvilken af de kompakte avisforkortelser der skal stå i ruten, og komme videre til resten af krydset.
Mulige svar – 5 bogstaver
Fem felter er et klassisk krydsordsformat, og ledetråden “Avisen Danmark” kan derfor pege på korte, slanke ord, der enten er egentlige avistitler, forkortede navne eller helt generelle pressebegreber. Ved fem bogstaver får man ofte et elegant svar, der passer ind mellem andre ord uden at skulle spekulere i bindestreger eller specialbogstaver.
Fyens er blandt de mest oplagte. Ordet er den daglige kortform for Fyens Stiftstidende, men det kan samtidig dække bredt over “den fynske avis” som begreb i pressen. Mangler du et F som start-bogstav og har fem tomme felter, er dette tit det bedste bud.
Skal svaret være mere urbant, falder valget ofte på de to gratisaviser, der dominerede 00’erne: Metro (fra MetroXpress) eller Urban. Begge navne er afkortet i aviserne selv, så de passer perfekt til krydsordets krav om præcis fem bogstaver - og de slipper helt uden besværlige æ/ø/å-tegn.
Nogle gange sigter konstruktøren ikke efter en titel, men efter et generelt medie-ord. Her er medie et populært valg, fordi det både kan betyde “avis” i snæver forstand og “presseorgan” i bredere, fjerde-statsmagt-betydning. Et andet allround-svar er papir; det spiller på idéen om avisen som et stykke trykt papir frem for den digitale udgave.
Når du tæller felterne, så husk at krydsord oftest udelader mellemrum (fx “Fyens” frem for “Fyens Stiftstidende”). Tjek derfor skemaet: passer bogstaverne fra dine andre ord, er et af nedenstående sandsynligvis løsningen:
- FYENS - regional morgenavis på Fyn.
- METRO - tidligere gratisavis med stor pendler-udbredelse.
- URBAN - Metros konkurrent; samme periode og format.
- MEDIE - presseorgan i generel betydning.
- PAPIR - avisen som fysisk tryksag.
Mulige svar – 6–8 bogstaver
Når ledetråden lyder “Avisen Danmark” og feltlængden ligger på seks til otte bogstaver, peger den ofte på korte, faste presseudtryk eller på avistitler, hvor mellemrum er fjernet. Herunder finder du de mest benyttede varianter, som krydsordskonstruktører igen og igen griber til.
Seks bogstaver - titler og generelle begreber:
- Børsen - erhvervsavisen, men også blot ordet for en børs.
- Avisen - neutral betegnelse for pressen i daglig tale.
- Ekstra - kortform for Ekstra Bladet eller tillægssektion.
- Bladet - især brugt om tabloidpressen (“det kulørte blad”).
Syv bogstaver - mere generiske eller tematiske ord:
- Dagblad - daglig udgave, kan referere til ethvert dagblad.
- Tryksag - fysisk avis eller andet printmedie.
- Aktuelt - tidligere avistitel, men bruges også om “det aktuelle”.
- Weekend - pointerer udgaven om lørdagen eller søndagen.
Har du allerede krydsbogstaver, kan de hjælpe dig til at skelne: Et Ø som tredje bogstav peger næsten altid på Børsen, mens et Y tidligt i ordet ofte indikerer Tryksag. Er lederen tematisk knyttet til “erhverv”, “finans” eller “kurser”, er Børsen et stærkt gæt; omtales “weekend-tillæg”, kan Weekend være løsningen.
Endelig skal du huske krydsordets kreative friheder: Børsen kan dukke op som Boersen (uden dansk ø), og Dagblad kan optræde som en del af en længere sammensætning andetsteds i diagrammet. Tjek derfor altid præcis feltlængde og eksisterende bogstaver, før du låser dig fast på et svar. God fornøjelse med jagten på det rigtige ord!
Mulige svar – 9+ bogstaver (egennavne og udtryk)
Når ledetråden fylder ni bogstaver eller mere, er det ofte de store landsdækkende eller regionale dagblade, der kommer i spil. Her falder især de to ni-bogstavs-kandidater Politiken og Nordjyske i øjnene - begge er præcis så lange, at de passer ind i et felt på 9.
- Politiken - 9 bogstaver
- Nordjyske - 9 bogstaver
- Berlingske - 10 bogstaver
Bliver gitteret endnu længere, dukker næste bølge af titler op; her er aviserne, hvor man typisk må udelade mellemrum eller æ/ø/å for at ramme feltlængden:
- Information - 11 bogstaver
- Ekstrabladet - 12 bogstaver (æ → ae kan forekomme som Ekstrabladet)
- Weekendavisen - 13 bogstaver
- AvisenDanmark - 13 bogstaver (ingen mellemrum)
- JyllandsPosten - 14 bogstaver (ingen bindestreg)
- KristeligtDagblad - 17 bogstaver (ingen mellemrum)
Endelig kan krydsordsskaberen vælge et mere abstrakt greb og lade “Avisen Danmark” betyde pressen som institution - her kommer udtrykket FjerdeStatsmagt (16 bogstaver) på banen. Husk, at sådan et sammenskrevet begreb lige så vel kan være løsningen, hvis temaet virker politisk eller samfundskritisk.
Tip: Tæl felterne, kig på krydsbogstaverne, og prøv at forestille dig ordet uden mellemrum, bindestreger og diakritiske bogstaver. Avisen Danmark kan derfor blive til AvisenDanmark (13), JyllandsPosten (14) eller endda FjerdeStatsmagt (16), alt efter hvor stramt konstruktøren har skåret gitteret.
Sådan finder du det rigtige ord i dit kryds
Begynd altid med at tælle felterne i opgaven. Har du fem ruder, kan “FYENS” eller “METRO” være oplagte, mens ni felter hurtigt peger mod “POLITIKEN”. Husk, at krydsordskonstruktører ofte fjerner mellemrum, bindestreger og store bogstaver, så Jyllands-Posten kan ende som JYLLANDSPOSTEN (14).
Når længden er på plads, bruger du dine krydsbogstaver til at sortere yderligere. Får du fx _ P i et tremandsord, er valget ofte “JP”; står der derimod _ T, er “BT” mere sandsynligt. Til de lidt længere løsninger kan et enkelt bogstav gøre forskellen mellem “URBAN” og “FYENS”.
Se derefter på store kontra små forbogstaver i resten af diagrammet. En ledetråd skrevet med stort “A” - “Avisen Danmark” - antyder oftest et egennavn som den landsdækkende titel fra Jysk Fynske Medier, mens lille “a” (“avisen Danmark”) kan signalere et generisk ord som pressen eller den overordnede betegnelse dagblad.
Er du stadig i tvivl, så overvej variantstavninger. Krydsord kan skifte æ/ø/å og droppe diakritik:
| Original | Krydsord-variant |
|---|---|
| Børsen | BOERSEN (6) |
| Avisen Danmark | AVISENDANMARK (13) |
| Kristeligt Dagblad | KRISTELIGTDAGBLAD (17) |
Til sidst er konteksten din bedste guide: Står du i et tema om medier, er “FJERDESTATSMAGT” (16) et kreativt bud; i et regionalt hjørne giver “NORDJYSKE” (9) mere mening. Spørg dig selv, om ledetråden refererer til en konkret avis, et brancheord eller en overført betydning - og lad antal felter, krydsbogstaver og stavningsvarianter afgøre, hvilken “Avisen Danmark” der passer præcist i dit kryds.